VM i cykelcross 2017 – Bagom og bagved, i ord og billeder

Sidste weekend trak manges øjne mod Luxemburg, mod verdensmesterskaberne i cykelcross. En rekordstor dansk trup var i aktion, men kunne ikke gøre meget ved, at belgierne og hollænderne som vanligt tog sig af hovedparten af trofæerne. Det skal ikke hindre os i at tage en nærmere kig på dele af det nu for længst overståede mesterskab. Bagom og bagved – i ord og billeder.

VM i cykelcross blev kørt i forrige weekend. Og det gik på mange måder som ventet. I de to eliteløb fik alle de ventede dueller – mellem belgierne Wout Van Aert og Sanne Cant og hollænderne Mathieu van der Poel og Marianne Vos. I begge løb slog de belgiske favoritter til.

Til gengæld tog hollænderne sig af begge U23-løbene, hvor der ikke var belgiske farver på podiet, men derimod spanske, amerikanske og britiske. Samt lidt mere orange-hollandsk.

Facit var dermed, at herre U19-løbet blev det eneste uden hollandske medaljer. Det sørgede englænderne for – de snuppede nemlig alt metallet. Og faktisk formåede hollænderne end ikke at køre sig i top 10 i det løb.

Det gjorde heller ingen af de fem danske U19-ryttere, men det var der nu heller ikke en forventning om. Dels var de primært med for at få erfaring, dels var hovedparten af dem uheldige i løbets start, hvor det ekstremt (is)glatte føre skabte problemer for en god del af feltet.

Vi lader lige den stå et øjeblik – fem danske U19-ryttere til start ved et VM-løb i cyklecross.

Det var bestemt ikke set i mange, mange år, men sådan ville tidligere landstræner og holdleder i Luxemburg, Kim Petersen, det. Og sådan fik han det. Fem danske U19-ryttere – ud af en samlet trup på … 16 danske ryttere, hvoraf godt halvdelen var VM-debutanter.

Seksten! Den lader vi også lige stå et øjeblik …

Uheldige danskere?
16 – eller det vil egentlig sige 15, hvis vi indsnævrer til danske ryttere i aktion. For en enkelt dansk var måske lige en smule mere uheldig end de fleste øvrige danske VM-crossere. End de styrtende og udgående U19-ryttere og punkterende U23-ryttere.

Heriblandt Simon Andreassen, hvis to punkteringer fik størst negativ indflydelse på en mulig dansk VM-medalje, og Malene Degn, som blev væltet omkuld tidligt i sit løb og måtte arbejde sig frem fra en placering langt tilbage.

De to kørte ikke desto mindre de bedste danske resultater i hus, med en 8. og en 9. plads, og blev behørigt dækket her på siden. Fuldt fortjent.

Kim Petersen og Malene Degn i den danske lejr kort før, Degn skal i aktion. (Foto: Adam Aisen)
Simon Andreassen efter sine to punkteringer og på vej mod sin 8. plads. (Foto Thomas Bonne)
En skuffet Simon Andreassen følte benene havde været til mere, end hvad han fik med sig hjem. (Foto: Thomas Bonne)
Carl Sørensen kom aldrig til start ved VM. (Foto: Adam Aisen)

Tilbage på sporet – 15 og ikke 16 danske ryttere i aktion i Bieles i Luxemburg:

Carl Sørensen var oprindeligt udtaget som reserve til U23-truppen, men fik en startplads, da Louis Bendixen stod sin over. Carl Sørensen, hvis DM blev kraftigt forstyrret af sygdom, kom aldrig til start i Luxemburg. Fredagens træning endte på hospitalet efter et styrt på den på det tidspunkt meget glatte rute.

Lægens dom lød – brud på hånden. Den kom i gips, og den forslåede rytter måtte følge sit løb fra sidelinjen i stedet for at være en del af det.

Han var ikke underligt skuffet, men stillede altså alligevel op til fotografering.

Første sving – styrt eller ej
Det behøvede Niklas Lethom Patino og Oliver Errebo ikke. De kunne lade sig fotografere på cyklen – undervejs i U19-løbet, som de begge kom igennem. Som nummer henholdsvis 38 og 54. Ikke helt så langt fremme som Mikkel Bertelsen, der lidt overraskende blev bedste danske U19-rytter på en 28. plads. Det var ikke ventet, han havde ikke været en del af den oprindelige trup, men fik alligevel chancen i sidste øjeblik.

Niklas og Oliver, to af VM-debutanterne, havde dog to vidt forskellige løb.

”Der på startloopet var det meget simpelt – styrtede du eller ej? Det var sådan, dit løb kom til at se ud. Heldigvis var jeg en af dem, der ikke røg ned, fordi jeg tog det lidt stille og roligt i starten. Jeg var seedet som andensidst og startede langt tilbage. På den måde var mit løb relativt frit,” kunne Niklas Letholm Patino fortælle.

”Ruten var faktisk god til mig, selvom den var så glat. Måske fordi jeg er mountainbiker. Resultatet som nummer 38 er også bedre, end jeg havde regnet med. I det hele taget har det været en kæmpe oplevelse at være af sted. Både fordi vi er så mange, og fordi jeg faktisk havde det lidt som et sæsonmål.”

Oliver Errebo var mindre heldig:

”Starten var hektisk og det første sving ’voldglat’. Ja, faktisk var det meste af ruten glat, og hele vejen var lidt et spørgsmål om ikke at ryge på røven,” forklarer Oliver Errebo, som selv var i jorden to gange – i det første sving og senere på en off camper, hvor han slog knæet.

”Efter det styrt kunne jeg ikke rigtig komme i gang igen, og jeg bliver også pillet ud en omgang før, det er slut. Jeg havde håbet på noget mere,” siger han, men udtrykker begejstring over den store trup, som gav masser af sparring og inspiration af tage med sig hjem.

Og så var det ”megafedt at prøve at køre VM. Jeg har før kørt et par World Cups, men den stemning og de mange tilråb, man fik, det var vanvittig fedt.”

De to sidste U19-ryttere, den danske mester Anders Lilliendal og Lucas Wulff, var begge værst ramt af styrt, uheld og forslåede lemmer og måtte begge udgå af løbet.

Uberegneligt vejr, uberegnelig rute
Og skal der sættes flere overskrifter på årets VM, udover de allerede nævnte, må en af dem unægtelig omhandle den rute, som dag for dag totalt skiftede karakter. Hvilket i dén grad også blev udslagsgivende i så godt som samtlige af VM-løbene i Bieles.

Havde man trænet på ruten torsdag og fredag, var man allerede klar over udfordringen. Den bestod i langt mere end tekniske passager i den absolut svære ende af skalaen.

Vekslen mellem frost og tø – samt tilmed sne – gjorde underlaget uberegneligt. Og lørdag, hvor de første mesterskabsmedaljer og -placeringer skulle fordeles, måtte samtlige ryttere igen sande, at den rute, de havde lært at kende fredag, de spor og linjer, man havde kørt ind og lagt sig fast på, nu var mere eller mindre ubrugelige.

I bedste fald kunne de køres. Men det is- og sneglatte underlag, som på grund af ny nattefrost og tø op ad dagen og i timerne før første løbsstart, ændrede på ny rutens karakter. Og fortsatte med at gøre det i løbet af lørdag eftermiddag.

Faktisk lidt af en lækkerbisken for det danske koryfæ, Henrik Djernis, som havde fundet vej til Bieles.

Han tilstod det gerne – både, at han ville have elsket at dyste om medaljer på den rute og under de forhold, og at han havde lyst til at låne en cykel i den danske lejr og lige prøve det af … Det blev naturligvis ved den spøgefulde bemærkning.

Henrik Djernis fik sig en sludder med et par andre velkendte navne i sporten – Sven Nys og Niels Albert. (Foto: Mikkel Pagh)
Niklas Lethom Patino i U19-løbet, hvor det blev til en 38. plads. (Foto: Thomas Bonne)
Niklas Lethom Patino med Anders Lilliendal, der efter flere uheld måtte udgå af løbet. (Foto: Thomas Bonne)
Oliver Errebo var også uheldig flere gange, men gennemførte på en 54. plads. (Foto: Thomas Bonne)
Oliver Errebo på trapperne. (Foto: Thomas Bonne)

Kvinder i ilder
Som om lørdagens tekniske og klimatiske hovedpine ikke var nok – det fortsatte søndag, hvor så godt som al sne og is var væk. I stedet blev underlaget vådt og mudret og åbenbarede nye udfordringer:

Masser af sten i underlaget på det, når alt kommer til alt, ganske ucharmerende areal, som husede VM-eventen. I princippet en stor byggegrund i udkanten af et boligkvarter. Urbant, råt, med kraner rundt omkring, en godsjernbane – og masser af grus og udgravninger.

Var der lørdag fare for at glide og skride på synligt eller skjult iset underlag, bød søndagen på helt andre lurende katastrofer. Nu skøjtede man som rytter rundt på den mudrede jord, befandt sig i et dilemma mellem et tilpas lavt dæktryk til at give det nødvendige greb – men som samtidig åbnede en ny farlig flanke: punkteringer.

Dem døjede Rikke Lønne ikke med. Hun var endnu en dansk debutant i aktion i Luxemburg. I kvinde eliteklassen, der kørte sidste start lørdag, og foruden den danske vinder af sæsonen cross Post Cup havde deltagelse af Kristina Thrane.

”Det var fedt at prøve og en stor oplevelse,” sagde 28-årige Rikke Lønne – ” det var sjovt at starte i så stort et felt; se hvad man er oppe imod. Det var stadig skræmmende, og jeg synes jo, ruten var svær, specielt den første stejle nedkørsel, hvor jeg rent faktisk var tæt på at styrte.”

”Det sus, der gik igennem publikum, da jeg nåede at redde den og rette op, det var vildt. Og fedt at mærke og høre, at de også var med en, både da det var ved at gå galt, og da det så ikke gik galt.”

Nyttig strategi
På facebook havde hun dagen før løbet delt sit ubehag ved ruten. Og efter løbet lagde hun heller ikke skjul på, at hun havde frygtet, at både den store bevågenhed og de mange tilskuere ville have en skræmmende effekt på hende.

”Men jeg syntes, jeg formåede at holde hovedet koldt og ikke lade mig påvirke negativt. Tværtimod hjalp der mig faktisk til at blive ved med at kæmpe. Jeg blev ikke skræmt af, at der var så mange, som heppede.”

Men hvordan håndterede hun den svære rute, som jo tilmed skiftede karakter fra dag til dag?

”Jeg fik nogle gode råd af Kim [Petersen] om at lave en liste over de segmenter af ruten, som jeg syntes var svære. Da jeg efter sidste træning fredag fået dem skrevet ned, var der faktisk ikke særlig mange. I mit hoved havde hele ruten virket meget svær.”

”Men da jeg skrev det ned, viste det sig, at det reelt var fire punkter på ruten – to off campere og to sving med is – som jeg var nervøs for. Det gav mig faktisk lidt ro, det virkede overskuelig; at jeg havde styr på nedkørslerne, broerne og bommene,” forklarede Rikke Lønne og smilte, da der blev spurgt til, om hun og den danske kollega havde aftalt at følges ad i løbet. Sådan så det nemlig ud, og de sluttede da også som nummer 33 og 34 i løbet.

”Det var ikke en strategi, men rent tilfældigt. Men det var fedt, og vi lykkedes også at kommunikere lidt sammen et sted, da vi løb op. Jeg havde sindssygt svært ved at klikke i pedalerne, når jeg havde været af cyklen, og det var mange gange i løbet. Det var en frustration, som jeg havde brug for lige at komme af med, og det var fedt at kunne det derude midt i løbet.”

De to danske ryttere i kvinde elite-løbet, Rikke Lønne (tv.) og Kristina Thrane. (Foto: Thomas Bonne)
Rikke Lønne, her lidt længere bag sin danske landsholdskollega end i størstedelen af løbet. (Foto: Thomas Bonne)
De to danske kvinder endte som nummer 33 og 34 i deres VM-debut. (Foto: Thomas Bonne)

Sanne Cant!
Kom de to danske elite kvinder sikkert igennem, var dramaet intenst forrest i samme løb. I sidste ende sikrede Sanne Cant sig omsider VM-guldet ved at overspurte legenden Marianne Vos.

Den spurt forhindrede både Vos’ ottende guldmedalje og lørdagens anden hollandske verdensmesterskab efter Annemarie Worst’ titel i kvinde U23-klassen. I det løb, hvor Malene Degn kørte sit første internationale crossløb – og blev nummer ni efter en mildt sagt dårlig start.

Cants spurtsejr – den var forløsende. For Cant selv og for hele det kolossale belgiske cykelcross-publikum. Historiens første belgiske VM-guldmedalje hos kvinder, tro det eller ej. Efter fire tyske, fire fransk – og ni hollandske.

26-årige Cant vandt VM-bronze tilbage i 2012. De seneste par år har hun været en dominerende figur i feltet, og i både 2015 og 2016 stillede hun op som storfavorit. Begge gange blev hun overrumplet – af først Pauline Ferrand-Prevot og siden af Thalita de Jong. Det gav sølv og endnu en bronzemedalje.

I 2017 lykkedes det så endelig for den tætbyggede Sanne Cant, som kan se så tvær og trist ud. Hendes ansigtsudtryk og tårer, da sejren var i hus sagde alt. Den sejr var uden tvivl mesterskabernes emotionelle højdepunkt (selv hvis man medtager danske Simon Andreassens frustration over sine punkteringer, som i sidste ende gav en 8. plads, og ikke mindst Mathieu van der Poels røde, blanke og åh så triste jeg-tabte-guldet øjne).

Og de belgiske fans – de var med hende. Alle jublede med ’Sanne’, der var blanke belgiske øjne overalt. Bagefter kunne hovedpersonen – naturligvis fristes man til at sige – dårligt tro på det.

”Jeg begyndte at cykle, da jeg var seks år gammel, og jeg har nu drømt om at kunne køre i den her trøje i 20 år. De sidste to år har jeg været så tæt på, men tabt den – jeg kommer nok til at sove med den på i nat,” sagde hun på det efterfølgende pressemøde, hvor en afslappet og smilende Marianne Vos flankerede hende.

Sanne Cant jagtede Marianne Vos en god del af løbet. (Foto: Thomas Bonne)
Momentet, hvor Marianne Vos kiggede sig tilbage, og det endelig stod helt klar for alle – at Sanne Cant ville vinde spurten og dermed verdensmesterskabet. (Foto: Adam Aisen)
Forløsning er ordet. (Foto: Adam Aisen)
Der var trængt foran podiet, da Sanne Cant omsider skulle have sin regnbuetrøje på. (Foto: Adam Aisen)
God stemning mellem alle tiders bedste kvindelige crossrytter og den nykårede verdensmester. (Foto: Adam Aisen)

Vos er tilbage
Begge beklagede de, at sidste års vinder, de Jong, ikke havde været til start. Men mon ikke de fleste var mere end tilfredse med, at Cant havde slået Vos, historiens bedste kvindelige crossrytter, som ankom til Bieles med fem sejre på stribe, heraf de seneste to World Cup-afdelinger.

”Jeg er rigtig glad for, at Marianne var til start i dag, så ingen kan sige, at ’hun vandt kun, fordi Marianne Vos’ ikke var der’,” lød det oprigtigt fra Cant.

Belært af erfaringen fra de foregående år havde Cant, der har cykelcross som sin primære cykeldisciplin og ernæringsvej og normalt kører fuldt program, bevidst stået løb over i sæsonen. Så hun kunne komme så frisk som muligt til Luxemburg. Den taktik gav bonus.

”Jeg håber, jeg kan inspirere flere [belgiske] piger til at give cykelcross en chance. For ti år siden var niveauet ikke så højt, så forhåbentlig bevæger vi os i en god retning nu,” sagde den første kvindelige, belgiske verdensmester.

Og Marianne Vos – ”det var en rigtig lækker følelse at være tilbage på højeste niveau i cykelcross. Og i et af de måske bedst og mest spændende løb, jeg har kørt. I dagene op til løbet var jeg sikker på, at Sanne kunne gøre det godt, det var en teknisk svær rute, og hun er en af de dygtigste, måske dén dygtigste rytter i feltet”.

Søndag – våd, klam og mudret
Som nævnt blev søndagens to løb – for U23 herrer og elite herrer – præget af de forandrede pludseligt forandrede forhold. Det var vådt, klamt og småregnende – og koldt. Og mudret. Og en masse sten, ikke mindst på off camper-sektionerne, kom frem og forårsagede mange punkteringer.

Det ramte de danske U23-ryttere, navnlig de to, der var størst forventninger til: Danmarksmestrene Simon Andreassen (herre elite) og Andreas Lund Andresen (U23). De punkterede to gange hver, og så er det svært at levere resultater i den ønskede størrelse. Også Niels Rasmussen og Christian Duus Storgaard måtte døjede med punkteringer.

De fire danske ryttere sluttede som nummer 8 (Andreassen), 38 (Rasmussen), 41 (Duus Storgaard) og 44 (Lund Andresen).

I sidste ende blev det heldigvis ikke punkteringer, som afgjorde U23 herre-løbet, hvor de belgiske favoritter fik alle drømme smadret af to hollændere og en overraskende stærk spanier. Faktisk var Felipe Orts Llorets sølvmedalje den blot femte spanske VM-medalje gennem tiderne, hvoraf de tre seneste har været for junior herrer og ligger over 20 år siden.

Christian Duus Storgaard, Niels Rasmussen og Andreas Lund Andresen varmer op forud for U23-herrernes løb. (Foto: Adam Aisen)
Simon Andreassen lagde ud som lyn og torden og ligger her i baghjuet af den senere hollandske vinder. (Foto: Adam Aisen)
Urbant og råt – minutterne inden VM-stævnets sidste løb, for herre elite, skydes i gang. (Foto: Thomas Bonne)
Tommy Moberg igen til VM efter flere års pause. (Foto: Thomas Bonne)
Bifaldet var stort, da det efter en hidsig jagt lykkedes Wout Van Aert (tv.) at indhente Mathieu van der Poel. Hollænderen var som regel først nede af de teknisk svære off camper-sektioner, men punkterede fatalt. Van Aert trak i sidste ende det længste strå og forsvarede sin VM-titel. (Foto: Adam Aisen)

Bifaldet var stort, da det efter en hidsig jagt lykkedes Wout Van Aert (tv.) at indhente Mathieu van der Poel. Hollænderen var som regel først nede af de teknisk svære off camper-sektioner, men punkterede fatalt. Van Aert trak i sidste ende det længste strå og forsvarede sin VM-titel. (Foto: Adam Aisen)

Herre elitens løb i Bieles blev derimod præget af – nogle vil også sige afgjort af – punkteringer. Wout Van Aert vandt i sidste ende løbet suverænt, men først efter en hård opkørsel til en fra start flyvende Mathieu van der Poel. Hvem der på det skelsættende tidspunkt midt i løbet havde flest kræfter i behold, det får vi aldrig at vide.

Van Aert havde utvivlsomt fundet sin rytme og sit punch, mens van der Poel som vanligt syntes overlegen rent teknisk. Men hans punktering på netop det tidspunkt blev fatal – og årsagen til hans mange tårer, da løbet var slut, og han ikke havde været i stand til at forhindre Van Aerts titelforsvar.

Dækvalg og dæktryksstrategi blev en overskrift for søndagens løb. Også den sidste medalje blev lidt et lotteri mellem de ryttere, som punkterede færrest gange – og på de mindst ringe tidspunkter.

For de tre danske herrer i det løb – Kenneth Hansen, Joachim Parbo og Tommy Moberg – fik punkteringer ikke i samme grad konsekvenser. De sluttede som nummer 36, 45 og 54.

Næste år bliver det bedre
For både Parbo og Moberg var det en tilbagevenden til VM-scenen efter adskillige år, en mulighed de greb, da DCU og den danske landstræner havde åbnet op for selvfinansiering, hvilket også samtlige danske kvinderyttere og flere herre U23-ryttere havde valgt at benytte.

”Jeg tror, jeg sidst var afsted i 2011, og lige nu har jeg det sådan, at det er tosset, jeg er taget herned – jeg bliver jo kørt midt over,” sagde 35-årige Tommy Moberg med et grin i timerne, inden starten gik.

”Men fremover, hvis man fastholder, at de tre bedste kan komme afsted til VM, vil det blive meget bedre. Så ved alle, at de har muligheden, at de skal køre stærkt – og at de har tid til at forberede sig ordentligt. Jeg har jo taget chancen,” fortsatte den tidligere danske mester, der 11 gange i alt har været på DM-podiet.

”Allerede næste år bliver det meget bedre, er jeg sikker på,” lød det fra Moberg, som også mente, at de tager tid at få indkørt en rutine, hvor erfaringsudveksling i højere grad finder sted.

”Løbet i dag tager jeg som en oplevelse. Jeg håber på top 50 – og på ikke at blive hentet med en omgang.”

11 danske DM-medaljer i cykelcross, det er også 42-årige Joachim Parbo indehaver af. Heriblandt fire mesterskaber i årene 2006-2010 (én titel mere end Kenneth Hansen, der overtog tronen i 2011).

”Jawel! Det var fandeme et fedt løb,” var hans reaktion i minutterne efter at være taget ud med tre omgange igen – ”Super fedt igen at ligge i mudderet på en teknisk rigtig svær rute, med en rigtig svær off camper, og hvor man langsomt tappes for kræfter, så det til sidst er svært bare at lave en acceleration.”

”Der er ikke en tredjedel af de sving, der var ved DM i Odder, men alligevel var det hårdt at komme i gang igen efter de få sving, der var. Forholdene var lige efter mit hoved – og ruten, ja, det var sådan set også, som jeg godt kan lide det.”

”Selvom man jo er ved at skide grønne grise den første gang, man ser ned ad den stejle nedkørsel.”

Joachim Parbo og Tommy Moberg fulgtes ad – et stykke af vejen. (Foto: Thomas Bonne)
Tommy Moberg kæmpede i vanlig elegant og ubesværet stil. (Foto: Adam Aisen)
VM-løbet slutter præcis her for veteranen Joachim Parbo. (Foto: Adam Aisen)
En beskidt Kenneth Hansen efter løbet også er slut for hans vedkommende. (Foto: Adam Aisen)

Det var femte gang, at Luxemburg var værter for et VM i cykelcross. Sidste gang ligger dog en del år tilbage – i 1968. I sportens unge år var Luxemburg en hyppigere vært, og således blev historiens andet verdensmesterskab afviklet i Luxemburg, det var i 1951.

Artiklen er bragt i et samarbejde med og også bragt på Feltet.dk.

Topbillede af Adam Aisen

Del artiklen med dine venner

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Pin on PinterestShare on LinkedInEmail this to someonePrint this page
Adam Aisen Skrevet af:

Har cyklet det meste af sit liv og i en årrække skrevet artikler om cykling, i de senere år med fokus på MTB og cyklecross. Langt hovedparten af Adams artikler er udgivet på Feltet.dk.

Vær den første til at kommentere på indlægget

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.