Indtryk fra MTB VM i Tjekkiet – del 2

Første danske medalje ved dette VM. Første internationale XCO-mesterskab til Annika Langvad efter tre marathon VM-titler. Første danske XCO elite-guld til Danmark siden Michael Rasmussen senere omdiskuterede sejr i 1999. Historiens første internationale XCO-mesterskab til en dansk kvinderytter. XCCX.dk var i Tjekkiet og har samlet en række indtryk, så sæt dig godt til rette og læs her anden del af vores tilbageblik.

Årets XCO VM er for længst overstået, slut og forbi – medaljer uddelt og vindere og tabere fundet. Med danske Annika Langvad som en af de helt store triumfatorer, da hun besluttede at gøre 2016 til året, hvor man skal vænne sig til også at se hende på podierne ved de helt store XCO-mesterskaber. Sølv ved EM, guld ved VM.

Vi skruer for anden dag i træk tiden tilbage til i forrige uge, fortsætter hvor vi slap …

Har du ikke læst del 1 – så synes vi da, du skal starte der.

Folkevandringer. Ruten ved Vysočina Arena uden for Nové Město na Moravě er noget nær perfekt. Barsk og ubarmhjertig for rytterne, sjov og venlig for tilskuerne. Vysočina Arena og terrænet nær ved lagde areal for VM i skiskydning i 2013, og man er stolte over i år at huse XCO MTB VM i det grønne, bølgede landskab. For første gang i Tjekkiet.

Ruten gør det nemt for publikum at bevæge sig rundt og se de forskellige punkter på ruten. Det fører til mindelser om folkevandringer, når store grupper af tilskuere – der er op til 20-25.000 tilskuere om dagen – driver rundt. Mod eller tilbage fra rutens yderpunkter, stensektioner, stejleste stigninger, en af flere storskærme og tribuner – og i sidste ende stadion, hvor man skal hylde landsmænd, helte, idoler og vindere. Eller opmuntre og trøste tabere.

Hvem ka’ – Annika’! Ja, den måtte komme. Men dansk eufori er uundgåelig. U23-herreskuffelsen vendes til småbarnlig begejstring i næste løb, da Annika Langvad tager favoritværdigheden på sig og efter en taktisk afbalanceret start går til front – for ikke igen at lade sig fange. Suverænt og effektivt. Første danske medalje ved dette VM. Første internationale XCO-mesterskab til Langvad efter tre marathon VM-titler. Første danske XCO elite-guld til Danmark siden Michael Rasmussen i 1999. Historiens første internationale XCO-mesterskab til en dansk kvinderytter.

Foto: Johan Eyrich
Foto: Johan Eyrich

”Vi er et godt team, mig og min cykel,” siger dagens Specialized-verdensmester nummer to ved pressemødet – og skal svare på spørgsmål til sin sene start som mountainbiker og evnerne som XCO-rytter versus den etablerede langdistanceprofil.

Til XCCX.dk siger hun senere bl.a., at ”helt grundlæggende er jeg træt af de der mærkater; at man er enten marathonrytter eller XCO-rytter. Det er alt for nemt at gøre det sådan op, synes jeg – det er fedt nu at kunne sige, ’jamen jeg er mountainbiker, og så kan du selv vælge, hvor du vil placere mig’.”

Et målområde med nerve, ærgrelse, jubel. Efter en dramatisk start, som bl.a. sender den norske legende Gunn-Rita Dahle Flesjaa i asfalten og ud af løbet allerede på startloopet, falder stillingen i løbet nogenlunde på plads. Danske Annika er klart i front, mens sølv og bronze synes landet hos polske Maja Wloszczowska og – overraskende – hos den tyske superveteran Sabine Spitz.

En af topfavoritterne, schweiziske Jolanda Neff, er en smule overraskende helt væk, mens de to nordamerikanere Lea Davison fra USA, og teamkammerat med Langvad, samt canadiske Emily Batty løbet igennem har arbejdet sig langt frem. Dagens tjekkiske håb, veteranen Katerina Nash, er aldrig rigtig i spil, men konstant i top ti.

I målområdet, altså bag målstregen, kan man ikke se de to storskærme, som viser løbet for de tusinder af publikummer, som står på tribunen. Men man kan høre de to engagerede speakere – og der går et sus gennem alle, da det berettes, at Spitz er punkteret. Det er sidste omgang, og bronzen er tabt for den 44-årige tidligere verdens- og olympiske mester. De tyske hjælpere tager sig til hovedet, kigger på hinanden, finder en passende grimasse. Alle venter herefter spændt. Der er nerver på nu. Rytterne er på vej mod mål. Afgørelsen. Men de er endnu ikke synlige fra, hvor vi står.

Foto: Johan Eyrich
Foto: Johan Eyrich

Så lyder et nyt ”OH NOOOOO” fra speakeren, og publikum reagerer på, hvad de hører, og hvad de ser på skærmene. Speakeren er så optaget af at forklare om en ny defekt, at han ikke får nævnt et navn. I målområdet kigger folk rundt på hinanden – og nervøsiteten, panikken lyser ud af Team Specialized-crewet. Af Christoph Sauser, tidligere stjernerytter og nu Performance Director, og af Thomas Bonne, Annikas kæreste og også iklædt teamgevandter. Hvem? Hvad? Så heldigvis går det op for dem, at det ikke er danskeren, men polakken, som har haft defekt, og Annika ruller ind mod og over målstregen. Verdensmester!

Jubel, lettelse og masser af ’high fives’ og kram. Kort efter – Davison til uventet Specialized-dobbeltsejr og lang omfavnelse fra sin danske veninde og konkurrent. De griner, forstår det ikke. Så endelig Wloszczowska, men hun kommer til at spurte om bronzen med Batty – og taber duellen. Vantro i hele den polske lejr, fra sikker sølv til ingenting på få minutter. Danske, amerikanske og canadiske smil. Forstenede polakker. Spitz i mål som nummer ni, hun har prøvet lidt af hvert.

Fransk nedtur – men optimisme. Sidste års verdensmester på kvindesiden hedder Pauline Ferrand-Prevot. Da hun vandt i Andorra, gjorde hun det umulige – vandt sit tredje verdensmesterskab på ét år. I tre forskellige cykeldiscipliner. Først landevej, så cyklecross og til sidst mountainbike. I Nové Město na Moravě slutter hun som nummer 16, næsten syv minutter efter Langvad, og mister dermed sit sidste verdensmesterskab. Efter en rædsom og skadesplaget 2016-sæson lå hun i dagens VM-løb helt fremme som nummer 11, inden hun styrter slemt i udgangen af en stensektion. Slår ansigtet hårdt i jorden. Men kommer op og fuldfører.

”Intet er brækket, og Pauline er glad for sit løb – hun har trænet hårdt hele ugen,” fortæller kæresten, Julien Absalon til XCCX.dk. ”Hun mærkede ingen problemer med ryggen, og nu har hun godt syv uger til at blive klar til OL-mountainbikeløbet og fem uger til OL-landevejsløbet. Det er de to olympiske løb, hun er fuldstændig fokuseret på. OL-sejr er ikke umuligt, meget kan ske på fem-syv uger,” siger den dobbelte OL-guldvinder på herresiden.

Foto: Johan Eyrich
Foto: Johan Eyrich

Dagen for de store drenge. Dagen de så afgjort fleste i Nové Město na Moravě har ventet på. Søndag, hvor det store slag i herre eliten skal stå. Søndag, hvor mesterskabernes største hjemmebanehåb Jaroslav Kulhavy skal dyste – om guld, naturligvis. Det forlyder, at selv Specialized-teamet ikke har set meget til ham i dagene op til, på nær når han kort dukker op for at hente sin cykel til træning og senere afleverer den igen til service. Folk stimler så meget sammen omkring teamtrucken, at han ikke kan være i fred. Brad, mekanikeren på holdet, joker, at han er “a figure of peoples imagination”.

Der er også masser af mennesker nu. Masser – flere end til de øvrige dage – af skørt udklædte fans, med horn, sirener og andre larmende genstande. Masser af fest, som der varmes op til med kvindernes U23-løb.

Moralsk boost til Malene. Malene Degn har så langtfra haft en god sæson hidtil, hendes anden i U23-klassen. Som junior kæmpede hun som regel med om podiet, sidste år i udkanten af det, men i år har hendes niveau været lavere. Ikke mindst pga. en del mere gymnasieeksamenslæsning end de foregående år. At hun efter et veldisponeret løb slutter som en sikker nummer fem er opmuntrende og hendes bedste placering på højeste niveau i år. Årets DM-løb antydede, at det gik den rigtige vej med formen, og i mål efter VM-præstationen virker hun lettet og glad og tager imod både anerkendelser og knus.

Hun havde lært af drengene dagen før, fortæller hun senere – og det er ”megafedt at se, at når jeg faktisk har tid til at lægge 100 % procent i træningen, så har det stor effekt”. Også landstræneren er glad og giver udtryk for, at vi snart igen får Malene at se med helt fremme.

Foto: Johan Eyrich
Foto: Johan Eyrich

Skandinavisk hunkønsdominans. Svenske Jenny Rissveds, storfavoritten, og de to stærke schweizere, Alessandra Keller og Sina Frei, samt engelske Evie Richards kan Malene Degn dog ikke røre på dagen. I et løb, hvor den største spænding ender med at blive kampen om sølvet. Det tager europamester Frei sig i sidste ende af, mens Rissveds fører fra start til slut. Og dermed sikrer hun – efter Jansson guld fredag og Annikas guld lørdag – at samtlige VM-titler på kvindesiden denne gang går til skandinaviske kvinder.

Det afstedkommer selvfølgelig et nysgerrigt spørgsmål fra en tysk fotograf – hvad er det, vi gør rigtigt deroppe nordpå for tiden. Egentlig et godt spørgsmål, statistikken taget i betragtning: 3x guld ud af seks startende skandinaviske kvinderyttere, hvoraf altså en enkelt styrter ud få hundrede meter efter start…

Verdensmesterskabernes suverænt længste bifald. Det tilfalder ikke underligt Jaroslav Kulhavy. Hjemmebanehelten, lokalfavoritten, nationens mountainbikekonge, der tiljubles som var han nationens fortabte, men nu hjemvendte søn. Han står på podiet og træder op på skamlen for at modtage sin sølvmedalje, da jublen bryder ud. Igen, for det er bestemt ikke første gang i dag. Men denne gang virker det, som at det slet ikke vil stoppe. Han ser glad ud, stolt, bevæget. Det fortsætter og fortsætter.

Selvom han ikke var i stand til at gentage sin sejr i Nové Město na Moravě fra World Cup-løbet i 2015, eller sin OL-triumf fra 2012, eller sin hidtil eneste VM-titel fra 2011. Alle tre gange foran tidens bedste rytter, schweiziske Nino Schurter, som i dag satte alle på plads. Alt det synes ikke at gøre nogen som helst forskel for publikum; med klapsalver, tilråb og anden kærlig støj, alle forhåndenværende remedier tages i brug, omfavner og takker de ’Jaro’.

”Det var fantastisk, der var så mange mennesker, venner og familie, en helt speciel oplevelse for mig – og måske et af de bedste løb, jeg nogensinde har kørt. Jeg håber meget, vi snart får et verdensmesterskab hertil igen snart,” siger han til XCCX.dk og alle de andre journalister efter løbet. Han fremstår oprigtigt og ydmygt glad for sin andenplads i dag. Også da de tjekkiske journalister kaster sig over ham.

Foto: Johan Eyrich
Foto: Johan Eyrich

Den gyldne trio, igen igen. Derude, i timerne inden VM-stævnets sidste sejrsceremoni, giver Kulhavy da også Nové Město na Moravě et show, som får alle til at rejse sig. Straks fra start går han til spids og bruger sin store motor og kraftfulde tråd til at sætte pres på. Og i den næste fase af løbet ryster han træet så grundigt, at kun Schurter sidder tilbage på sin gren. Desværre for de tjekkiske gulddrømme, letter Schurter fra den og flyver til tops. Ærgrelsen er mærkbar, men man hepper videre.

Også på det unge håb, tidligere U23-verdensmester, Ondrej Cink, som længe sidder med helt i front er på vej til at gentage sidste års VM-bronze. Det er umådeligt populært i Nové Město na Moravě. I sidste ende må han og alle andre dog se den evigt unge og fightende franske musketer Julien Abs­­alon gå forbi og med en tredjeplads tangere sit bedste resultat nogensinde på de tjekkiske spor. En rute, legenden aldrig er blevet god ven med.

Ingen er overraskede over resultatet. De tre – Schurter (30 år), Kulhavy (31 år) og Absalon (35 år) – udgør en så gylden trio i MTB-sporten, at de end ikke selv protesterer, men kigger rundt på hinanden til alle tilstedeværendes morskab, da en journalist ved pressemødet omtaler tiden med de tre som mountainbikens guldalder. Schurter tager den – ”det ved jeg ikke, det må historien senere vise. Snart kommer der andre til, franske, schweiziske ryttere, men det er da sandt, at vi tre efterhånden har kæmpet længe”.

Absalon afløser – ”lige nu er det rigtigt, at vi har vundet World Cups og mesterskaber og udkæmpet mange gode slag, men min plads bliver også ledig, jeg forsvinder jo på et tidspunkt.” Hvornår? ”Jeg har besluttet, at jeg vil fortsætte to år mere, dvs. frem til 2018.”

Næste store slag – OL i Rio. Næste betydningsfulde brag, skulle nogen være i tvivl – og ser man bort fra de to mellemliggende World Cup-afdelinger i Lenzerheide, som Schurter vandt foran Absalon og med Kulhavy på fjerdepladsen, og i canadiske Mont Sainte-Anne: De olympiske lege i Rio de Janeiro. Her vil Absalon tage hævn for VM-nederlaget, siger han med et grin ved pressemødet. Til den tid er han skarpere end i dag.

Derefter følgende ordveksling mellem en journalist og Schurter, blot som understregning af, hvad OL betyder for en rytter som Schurter, der har vundet sølv og bronze ved de seneste to OL-løb. Efter Absalon i 2008 og Kulhavy 2012: ”Nino, du og Absalon har nu vundet akkurat lige mange VM-titler, som eliteryttere og i junior- og U23-kategorien, fem i elite og otte styks i alt – lå det dig på sinde forud for dagens løbet?” ”Nej slet ikke – Julien har stadig to olympiske guldmedaljer, og jeg har ingen, så der ligger et stykke arbejde for mig forude.”

Kulhavy, den forsvarende olympiske mester – ”Man kan altid forbedre sig, men op til det her VM kom jeg godt forberedt, så der er ikke noget specifikt sted, jeg skal forbedre forud for OL.” Han er klar til titelforsvaret.

Foto: Johan Eyrich
Foto: Johan Eyrich

Sidste scene. En uge senere, i Lenzerheide, giver Pauline glad og frejdigt Annika, sin arvtager, et stort knus og ønsker hende tillykke med trøjen. Hun viser sit forslåede ansigt frem og siger, at hun glæder sig til at se sin danske rival i regnbuestriberne. De mødes også i Rio. Der vil Neff sikkert også være på plads. Det vil de alle sammen. Det skal de – 2016 er OL-år.

Del artiklen med dine venner

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Pin on PinterestShare on LinkedInEmail this to someonePrint this page
Adam Aisen Skrevet af:

Har cyklet det meste af sit liv og i en årrække skrevet artikler om cykling, i de senere år med fokus på MTB og cyklecross. Langt hovedparten af Adams artikler er udgivet på Feltet.dk.

Kommentarer er lukket.