Indtryk fra MTB VM i Tjekkiet – del 1

Det var muligt hjemmefra at følge dele af forrige uges XCO VM, men EM, Tour, sommerferie og en generelt moderat MTB-interesse fra landets medier betød, at dækningen langtfra var prangende. XCCX.dk var i Tjekkiet og har samlet en række indtryk, så sæt dig godt til rette og tag med os i dette første tilbageblik af to. 

Årets XCO VM er for længst overstået, slut og forbi – medaljer uddelt og vindere og tabere fundet. Med danske Annika Langvad som en af de helt store triumfatorer, da hun besluttede at gøre 2016 til året, hvor man skal vænne sig til også at se hende på podierne ved de helt store XCO-mesterskaber. Sølv ved EM, guld ved VM.

I søndags kunne hun for første gang have kørt i sin nye verdensmestertrikot, men var påbudt at trække i sin World Cup-førertrøje – da hun med en andenplads efter U23-verdensmesteren, svenske Jenny Rissveds, denne gang i Lenzerheides i Schweiz’ maleriske højland, udbyggede sin samlede føring. Og faktisk nu er skræmmende nær historiens første danske samlede World Cup-sejr.

Kort forinden havde Simon Andreassen kørt sit vel nok bedste resultat ind som U23-rytter og rejst sig ovenpå VM-skuffelsen med en andenplads, foran teamkammerat og verdensmester Samuel Gaze.

Alt det – hvor fantastisk det end er – skal det ikke handle om her. Vi benytter i stedet lejligheden til at se tilbage og dvæle en smule mere ved VM, hvor der som altid skete langt mere – på den store scene og bag den – end hvad sparsomme tv-billeder, pressefotografier, udenlandske artikler og diverse opdateringer afslører.

Lad os skrue tiden halvanden uges tid tilbage …

Mens vi venter på – Kulhavy! Ved ankomsten til Nové Město na Moravě – den midttjekkiske provinsby mellem Prag og Brno, samt dens berømte terræn og stadion, hvor vinteren byder på langrend og ikke mindst skiskydning og sommeren på mountainbike – bliver én ting hurtigt fuldstændig klart: Mesterskaberne har en hovedperson, og han hedder Jaroslav Kulhavy. Luften emmer af den tjekkiske superstjerne og regerende olympiske mester, som med Julien Absalon og Nino Schurter udgør de seneste mange års dominerende trio i MTB-sporten.

Kulhavy, teamkammerat hos Specialized med danskerne Annika Langvad og Simon Andreassen, vandt sidste gang, der blev kørt verdensklasse MTB på højdedraget, og han er meldt i superform. Kulhavy er på stort set alle VM-plakater, souvenirs, ophængte avisudklip (i presselokalet) – og selvfølgelig tjekkiske læber. Forventningerne er kolossale, og spørgsmålet er, om presset på den fysisk store og psykisk introverte tjekke er for stort. Af bl.a. Annika Langvad bliver han meldt ekstremt fokuseret. Man venter på søndagens forløsning.

Foto: Johan Eyrich
Foto: Johan Eyrich

Tjekkiske jubelbrøl – hver gang en tjekkisk rytter passerer et af de mange spektakulære punkter på ruten – og naturligvis i målområdet – hvor tribuner og storskærme er opsat, og peppede, entusiastiske livespeakere giver den på både tjekkisk og engelsk. De individuelle mesterskabsløb er i gang, og man fanges straks ind af den intense atmosfære. Og især af de tjekkiske jubelbrøl. Det gør så godt som ingen forskel, om det er forreste tjekke eller bagerste. Der bliver jublet. Det er fredag, der er tale om juniorløb, og stemningen er så fantastisk, at selv en af de danske juniorryttere sammenligner det med VM i cyklecross i belgiske Heusden-Zolder, når man ligger i gruppe med en tjekke. Hvordan mon de selv har det derude?

Tjekkiske uheld I. Til trods for (eller måske i forlængelse af) den enorme tilskueropbakning, må det gå galt. I pigejuniorernes løb er det stakkels Adela Safarova, der længe ligger med langt fremme og aspirerer til en medalje. Men så må besvære sig igennem en god del af ruten med et fladt baghjul, inden hun får det skiftet. Ivrigt sætter hun efter konkurrenterne, opsat på i det mindste at udvise god kampgejst – og da også hurtigt får flere ryttere i baghjulet. Inden hun går kold. Safarova må ’nøjes’ med en 14. plads, umiddelbart efter danske Caroline Bohé, der har kørt et veldisponeret løb og ser lettet ud i mål. Safarova sætter sig ned og græder.

Tjekkiske uheld II. Endnu værre går det Richard Holec i drengenes juniorløb. Holec, der allerede på torsdagens Team Relay kæmpede med sit udstyr, hvilket muligvis kostede tjekkerne en ellers populær guldmedalje (de fik dog sølv), var igen hårdt ramt. Den blonde knægt hænger på i den førergruppe på 6-7 ryttere, der hurtigt skiller sig ud, og selvom han ikke kan sidde med de hurtigste, da de sætter tryk på, fastholder han sin placering fremme.

Så går der et suk gennem publikum. De mange storskærme viser Holec stå og kæmpe med at få kæden på plads. Det tager tid, inden han kommer på cyklen. Få minutter senere, samme scenarie – denne gang er han frustreret og nær panisk. Så ser man ham kaste cyklen ud over barrieresnoren, samle den op igen og bakse videre med gear og kæde. Én rytter efter den anden passerer ham. Det vidner trods alt om karakterstyrke, at han gennemfører løbet – på en 75. plads, over 13. minutter efter den franskmand, han få omgange forinden havde gjort følge med.

Foto: Johan Eyrich
Foto: Johan Eyrich

Skandinaviske triumfer – allerede på førstedagen, det varsler godt. I form af svensk guld og norsk bronze, når nu danskerne ikke er fremme. Svensk guld i dagens første løb, til blege og spinkle, men stærke Ida Jansson, som med kraft og teknisk overlegenhed fører fra start til slut. Overlader al dramaet til dem bagved. Ida Jansson, som kører med nummer 7, er blandt favoritterne og helt rød i bærret, da hun stolt og udmattet modtager sin hyldest – og som i vinteren 2014 såmænd vandt damernes løb i det første UCI cyklecrossløb ved Kronborg i Helsingør, foran Annika Langvad. Ved den lejlighed, hævder han selv, henvendte den crossinteresserede formand for Kalundborg CC sig til den purunge svensker og spåede hende et verdensmesterskab – inden for fem år!

Og en meget uventet bronzemedalje til norske Tobias Halland Johannsen i drengejuniorløbet. Med startnummer 37 stod han i tredje startrække, men omgang for omgang kæmper sig frem. Indtil han med dygtighed, koldblodighed og lidt held befinder sig i top 5 – med en franskmand, der er kold, og en træt amerikaner foran sig. Johannsen har en halv omgang til at indhente amerikaneren, som kører med, hvad han har, for at forsvare sin bronze. Det ser ud til at lykkes. Men så taber han kæden, værdifulde sekunder – og medaljen. ”Jeg havde slet ikke forventet det her – det giver masser af motivation og viser, det kan lade sig gøre” siger en glad, men også meget træt norsk gut ved pressemødet – og besvarer XCCX.dk’s spørgsmål med en bekræftelse af, at han sekunder forinden fik krampe i låret, midt under presseseancen, og i øvrigt er så træt, at han formentlig ikke vil huske det øjeblik dagen efter.

Foto: Johan Eyrich
Foto: Johan Eyrich

Storgaards store kamp. Han var blevet kastet brutalt ud i det, den danske juniormester i MTB og cyklecross, Christian Duus Storgaard. En barsk oplevelse, da han blev afleveret som 2’er i Team Relay’en efter en kanonførsteomgang af Simon Andreassen og fyrede den af, men desværre også over evne og dumpede langt tilbage. Hans omgang gjorde det umuligt for Danmark at forsvare sidste års medalje i holddisciplinen.

Det skal han rejse sig ovenpå allerede her dagen efter i sit individuelle løb. Og selvom den stærke Varde-rytter igen lægger godt, må han lade sig falde tilbage og bliver i sidste ende også overhalet af landsmanden Jens Emil Sloth Nielsen, der når frem til en 32. plads. Storgaard slutter som nummer 40.

Bagefter ser han træt og knust ud, familien slår ring om ham. Han opmuntres – også af landstræneren. ”Det har været super fedt at være hernede, og det gik fint nok i dag i forhold til i går,” siger den unge rytter til XCCX.dk lidt efter. Han kan stadig smile og har fundet modet frem igen. ”Det var hårdt at få så mange tæsk i går, også fordi det betød noget for de andre. Men i dag gik det bedre, og jeg får en ok start, selvom jeg her i udlandet altid har lidt svært ved finde ud af, hvor hårdt jeg skal lægge ud. Det fedeste hernede var nok de to rock gardens, hvor stemningen er exceptionel, selvom man ikke når at få så meget med. Og så er det stort med så mange danske tilskuere hernede.”

I Bonnets verden. Er der en, som har travlt i herrernes juniorløb, er det franske Thomas Bonnet, som i sidste ende kører alle sønder og sammen. Hans sejrmargin i mål er ikke stor, men han er dagens stærkeste. Og så tændt, at han ikke når eller bare glemmer at juble, da han krydser målstregen. ”Jeg var så meget inde i mig selv og fokuseret på mit løb, at jeg faktisk troede, der var en omgang mere. Jeg blev glad, da nogen stoppede mig og sagde, at det var slut – at jeg havde vundet, for jeg havde nået at se, at jeg ikke førte med så meget ned til de næste,” forklarer han smilende og på sit modersmål ved pressemødet.

Foto: Johan Eyrich
Foto: Johan Eyrich

Dag 2 er danskerdag – men starten er blandet. Hele seks danskere skal i aktion, først de fem U23-herrer. Der er store forventninger, ikke mindst til Simon Andreassen og Sebastian Fini. Masser af danske flag og sjove hatte til opmuntring. Også til Niels Rasmussen, Jonas Lindberg og Anders Bregnhøj. Starten går, og Andreassen og Fini er på plads – kort inde i løbet sidder de begge med i frontgruppen, med den senere så cool verdensmester, newzealandske Samuel Gaze, et par brølstærke franskmænd og en schweizer. Så vendes de danske forhåbninger på hovedet. Først Fini og siden Andreassen må slippe – udlægget var for hårdt, og de dumper langt tilbage.

I mål er Anders Bregnhøj eneste med smil på læberne og glimt i øjet. Selv som bagerste dansker (som nr. 57 af 103 startende og 97 fuldførende). Det har været en god dag, en sjov dag, faktisk en ”pissefed dag” på cyklen – ”stemningen er fuldstændig sindssyg, og det er det vildeste cykelløb, jeg nogensinde har kørt,” siger han og mærker også, omsider, formfremgang.

Helt anderledes slukøret er Simon Andreassen (nr. 16) – ”Jeg føler mig godt kørende i starten, men efter tre en halv omgange kan jeg mærke, at der ikke er mere tilbage. Der er ingenting tilbage overhovedet, det er ren overlevelse, det er megaskuffende.” Jonas Lindberg (nr. 26): ”Jeg havde rigtig svært ved at komme i gang og føler mig aldrig frisk. Sådan er det. Jeg bliver vist 25-26 stykker, det er fint nok.” Sebastian Fini (nr. 24) og Niels Rasmussen (nr. 45) synes ikke mere begejstrede for deres resultater. Luften er tung af ærgrelse, af skuffelse.

Senere giver verdensmester Gaze Andreassen opmuntring med på vejen, de er teamkammerater. “Det var godt at have ham med fremme, det giver moral, og han var med til at holde tempoet oppe,” siger han til XCCX.dk efter at have vekslet sidste års sølv med guld.

Nøgtern landstræner: ”Vi har været forvent med at få medaljer ved mesterskaber,” siger han. På tomandshånd over kaffe og vand i pressecentret og med konstateringen af, at der dog endnu resterer to muligheder. To gode muligheder i Annika Langvad og i mindre grad Malene Degn. Landstræner Mads Bødker gør i første omgang status. ”Selvom konkurrencen er hård [i U23], havde jeg da haft større forventninger, end hvad vi har set. Top tre ville være en hård nød at knække, men muligheden var der – primært til Simon og Sebastian, som godt kunne køre i i hvert fald top fem-seks-syv stykker. På en rigtig god dag. Forhåbningen har nok været to mand i top ti, og flaskede alt sig, så måske en mand på podiet.”

”Overordnet set, ja så overraskede de to juniorryttere mig positivt, de gjorde det rigtig godt i går ved at blive 32 og 40. Og en 13. plads til Caroline er også godt og som forventet. Hun sætter tid til nedad på sådan en rute og bruger meget energi på at komme rundt, så en fysisk stærk rytter som hende ikke kan udnytte fordelen på opkørslerne. Der skal arbejdes på at slippe bremserne, lukke øjnene lidt. Jonas på en 26. plads er godkendt efter en ikke så god start, mens Niels og Anders vel nok kører nogenlunde op til deres aktuelle niveau.”

Den ukuelige mexicaner. José Gerardo Ulloa starter U23-løbet med nummer 23 og står langt fremme, da skuddet går. Som alle andre træder han til, det bedste han har lært. Allerede efter få sekunder falder han igennem feltet og er agterlanterne. Kæden er knækket. Han hjælper cyklen frem med den venstre cykelsko. Så er der langt til første tech zone. Og der er langt fra Mellemamerika og til Centraleuropa. Hans løb er forbi, men han gennemfører som nummer 64, 12.34 efter.

Foto: Johan Eyrich
Foto: Johan Eyrich

Kom til del 2 ved at klikke her.

Del artiklen med dine venner

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Pin on PinterestShare on LinkedInEmail this to someonePrint this page
Adam Aisen Skrevet af:

Har cyklet det meste af sit liv og i en årrække skrevet artikler om cykling, i de senere år med fokus på MTB og cyklecross. Langt hovedparten af Adams artikler er udgivet på Feltet.dk.

Kommentarer er lukket.