Gyseren i Sydtyskland afblæst – to danskere OL-klar

Endnu ikke officielt, men så sikkert, at selv landstræneren er overbevist – om, at OL bliver med dobbelt dansk repræsentation i mountainbikedisciplinen. For begge ryttere bliver det en oplevelse og led i en udviklingsproces.

Ved 2016-sæsonens begyndelse så det kun delvis positivt ud. Ganske vist lå Annika Langvad til en OL-billet i kraft af sin flotte verdensranglisteplacering, der ligeledes betød, at Danmark på damesiden var indenfor i varmen, hvad OL angik. Men sikker var hendes plads ingenlunde. På herresiden så det decideret dystert ud – Danmark skulle om ikke skabe mirakler så dog bemærkelsesværdige resultater for at kvalificere sig.

Godt halvvejs igennem sæsonen er billedet forandret. Til den lyse side.

Annika Langvad har for længst, med sejre i Cape Epic og årets første World Cup-afdeling, både sikret sig sin OL-billet og kørt sig i stilling som podieoutsider. Et kandidatur, hun senest bekræftede med sin EM-sølvmedalje. Midt i sidste uge, da den seneste verdensrangliste og OL-opgørelse var udregnet og udkommet, stod det endelig helt klart: Annika skal til Rio.

For de unge danske herrer tegnede det længere til at blive en gyser. Formentlig en sydtysk en af slagsen, hvor U23-talenterne Simon Andreasen, Sebastian Fini og Niels Rasmussen i det sidste store OL-kvalifikationsløb, den kommende World Cup-afdeling i Albstadt, skulle hente vigtige, for ikke at sige afgørende point hjem. Det så ud til at ligge på vippen; meget var på spil.

Det er der ikke længere. For OL-billetten er så tæt på at være i hus, at den normalt nøgternt realistiske, danske MTB-landstræner Mads Bødker forud for World Cup-afdelingen drister sig til at vurdere den 99,9 procent sikker. Allerede inden Albstadt. Gyseren er afblæst.

Danmark får atter to MTB-ryttere med til et OL. En i hvert løb.

Godt dansk forår
At det er gået sådan for herrerne, er en blanding af klarsyn fra landstrænerens side – og de tre nævnte rytteres evne til at levere varen. For at gøre en lang historie kort: På landstrænerens initiativ rejste landsholdstruppen i forskellige konstellationer til bl.a. Serbien og Grækenland i det tidligere forår for at deltage i en række løb. Konkurrencen var mindre, end den ville være senere på sæsonen, pointene ligeså.

Men mange bække små, som man siger.

Resultat: Der kom point ind på kontoen. Nok til at sende Danmark fra 26-pladsen i kvalifikationsregnskabet ved sæsonens begyndelse og op på en adgangsgivende 22. plads den 12. april.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Sebastian Fini (Brentjens Mountainbike Racing Team) har væsentlig andel, i at en dansk herrerytter skal til Rio. Foto: Adam Aisen

Hertil kom så, at Simon Andreassen med succes i californiske løb – initieret selvsagt snarere af hans amerikanske sponsor, Specialized, end af den danske landstræner – indkørte vigtige point. Sebastian Fini gjorde det samme i først Europa og siden ved U23 World Cup-afdelingen i australske Cairns – den, som Annika Langvad triumferede i i Dame Elite.

Vupti, Danmark var ikke alene listet ind i, men solidt solende sig i OL-varmen også hos herrerne.

I princippet skulle tiden nu blot gå, uden at nogen nationsrivaler som trold af en æske diskede op med bemærkelsesværdige pointtilgange. Kørt ind, så at sige, på samme måde, som danskerne selv hentede sine mange point ved sæsonens begyndelse. Det var netop dette, som overgik Klaus Nielsen og Benjamin Justesen, da de i 2012 stod på vippen til at kvalificere en dansk ryttere til OL i London. Men desværre blev ’snydt’ til sidst.

Sådan er det ikke gået denne gang. EM talte ikke med i OL-regnskabet, og efter weekendens SRAMliga-afdeling i Næstved, der via d’herrer Andreassen og Fini gav tæt ved maksimumpoint på OL-kontoen, når landstræneren frem til de 99,9 procent. Det kan simpelthen ikke gå galt med blot ét stort løb tilbage i OL-kvalifikationssammenhæng.

Nu følger to vigtige løb for de tre danske ryttere – de to World Cup-afdelinger i Sydtyskland og ugen efter på den anden side af grænsen til Frankrig, i La Bresse. I begge disse løb vil der blive fokuseret på helt andre ting.

Det bliver med al sandsynlighed Simon Andreassen (Specialized Racing Team), som kommer til at køre i rødt-hvidt ved årets OL-løb. Foto: Adam Aisen

Vigtige udviklingsprocesser
Sebastian Fini skal først og fremmest vise, at fjerdepladsen i Cairns ikke var nogen tilfældighed – og at skuffelsen ved EM er rystet af sig. At den 21-årige rytter på CST Superior Brentjens MTB racing team hører til blandt de bedste U23-ryttere. Det er opnåeligt.

Samtidig har han de to World Cup-løb til at overbevise om, at han er manden, som skal til OL. Det ved både han og landstræneren. Det bliver svært.

19-årige Simon Andreassen kan med rette hævde, at han er landets bedste herreterrænrytter. Han beviser det gang på gang. Og allerede efter EM, hvor han som bekendt efter en fatal start kæmpede sig frem til en femteplads, siger han afdæmpet, at ”udover de to World Cup-løb i Albstadt og La Bresse, er OL mit store mål”.

Stortalentet ved godt, at den ligger til hans højreben. Han tror på det, håber på det – og ”føler, den er rimelig sikker.” Han gør det klart – ”det vil være et enorm oplevelse” – og øjner samtidig en mulighed, som for tiden ikke er den unge nyprofessionelle ofte forundt.

”Bare det at komme til at køre uden at have et kæmpe pres på sig, om at man skal præstere. Men prøve at være med og se, hvad det går ud på. Samle erfaring,” siger han.

”Om fire år er det måske en anden sag, der kan jeg måske være med til at køre med om sejren. Så det vil være fedt at have prøvet at køre ved et OL allerede inden.”

De største forhåbninger om et topresultat i MTB-disciplinen i Rio hviler på verdensstjernen Annika Langvad (Specialized Racing Team). Foto: Adam Aisen

For hans danske kollega på Specialized-teamet, Annika Langvad, er fokus aktuelt at forsvare World Cup-føringen. Men også at fortsætte den række af gode resultater i vigtige XCO-løb. Senest ved EM, hvor hun glad erkendte, at andenpladsen var hendes ”klart bedste resultat til et internationalt XCO-mesterskab til dato”.

”En stor personlig sejr,” kalder 32-årige Annika Langvad det, og erkender, at det giver moral. Også frem mod et OL, sportens mest prestigiøse mesterskabsløb. Målsætninger for det løb skubbes i baggrunden. Udviklingsprocessen er det vigtigste.

Op til løbet i Australien kæmpede hun med forventningspresset. Hendes eget forventningspres. ”Der tænkte jeg: ’nej, det er simpelthen ikke det værd, det er ikke sådan, jeg vil have det, når jeg kører cykelløb’.”

”Så jeg har arbejdet meget med at minde mig selv om, hvorfor fanden det egentlig er, jeg kører; hvad det er, jeg godt kan lide ved det. Mærke de lækre singletracks, have det sjovt på cyklen. Det er en svær, men god øvelse, som jeg går og laver – at fokusere på det konkrete, som er lige foran mig, ikke så meget på det store billede,” forklarer den succesfulde rytter.

”Så jeg angriber det hele på en lidt anden måde nu. Ser det som en proces, frem for som noget ultimativt til hver eneste løb. Det giver mig en større mental buffer. Jeg bliver mindre hård overfor mig selv, og det er bare meget federe at køre cykelløb på den måde.”

Del artiklen med dine venner

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Pin on PinterestShare on LinkedInEmail this to someonePrint this page
Adam Aisen Skrevet af:

Har cyklet det meste af sit liv og i en årrække skrevet artikler om cykling, i de senere år med fokus på MTB og cyklecross. Langt hovedparten af Adams artikler er udgivet på Feltet.dk.

Kommentarer er lukket.