De 10 vigtigste spørgsmål forud for OL MTB-løbene

De Olympiske Lege er inde i sin afsluttende fase, og omsider – omsider! – kommer vi til de to vigtigste begivenheder: de to mountainbikeløb. Hvad er værd at vide – det giver vi svarene på, på grundlag af de vigtigste spørgsmål.

Af Adam Aisen og Thomas Bonne

Forleden kunne man på TV2’s hjemmeside læse, at en skovbrand raserede ikke langt fra området, hvor weekendens to OL-mountainbikeløb skal køres, og hvor også BMX de seneste dage er blevet kørt. Omtale af evakueringer og aflyste træninger på OL-anlæggene gjorde i artiklen ikke dramatikken mindre.

Men lad os få slået fast, hvad man også har kunnet konstatere ved at se BMX-løbene: at branden ikke har spillet nogen rolle for afviklingen. MTB-ruten og eventområdet er helt upåvirket af den formodede skraldebrand (og altså ikke skovbrand). ”Der er intet at se derude, alt fungerer perfekt,” som det forlyder fra en kilde i Rio.

Med den lille sag ude af verden – lad os vende blikket mod de to OL-mountainbikeløb.

Dem ser vi her på, lidt utraditionelt – og i stedet for en klassisk optakt og favoritopridsning –, ved at give vores svar på følgende 10 spørgsmål:

  1. Bliver Annika olympisk mester?
  2. Kører Simon i top 10?
  3. Får Schurter omsider guld?
  4. Kan Sagan blande sig i toppen?
  5. Har Neff timet formet rigtigt?
  6. Har Ferrand-Prevot, Pendrel – eller måske Gunn-Rita?
  7. De helt unge U23-kanoner, får de medaljer?
  8. Hvem er i øvrigt podieoutsidere?
  9. Hvilke faktorer afgør de to løb?
  10. Hvad er ellers værd at holde øje med?

Lad os tage fat på dem fra en ende af.

1. Bliver Annika olympisk mester?
Hvor ville det dog være dejligt, hvis hun gjorde. Ville det ikke…! Og det er heller ikke hverken usandsynligt eller umuligt – men vi må slå en smule koldt vandt i blodet og anerkende, at det faktisk også ville være overraskende.

Bevares, hun blev en værdig, flot og suveræn verdensmester for halvanden måned siden i Nove Mesto. Ja, hun fører verdensranglisten. Jo da, hun er i front af World Cuppen samlet, efter bl.a. to flotte sejre. Og ja, hun startede også sin sæson og var i noget nær topform allerede i marts måned, da hun vandt Cape Epic i Sydafrika. Dvs. længe før mange af de formodet værste OL-rivaler.

For 32-årige Annika – og for hendes Specialized-team – har OL fra sæsonens begyndelse ikke været et hovedfokus, et eksklusivt mål. Men blot et mål på linje med fx VM. Og med føringen i World Cuppen lige fra første afdeling, har den danske stjerne ikke kunnet ’tillade’ sig at tage ‘OL-inspirerede pauser’, end ikke når det var tiltrængt eller måske nødvendigt.

At friskheden må være på tilbagetog, den friskhed vi senest så ved VM, er ikke underligt.

Den favoritrolle den danske verdensstjerne nu indtager forud for OL-løbet, hviler altså især på hende i kraft af hendes akkumulerede resultater hen over sæsonen. Og den har altså allerede været lang. Af samme årsag virker de ryttere, der ikke har slået til endnu, til at være mere oplagte favoritter. Desværre.

Vi tror på, at Annika kører et godt løb, at hun hører til i top 5, på en god dag også i medaljerækkerne – men topfavorit, det mener vi ikke, hun er. (I parentes bliver svaret således ’nej’.)

Foto: Thomas Bonne
Foto: Thomas Bonne

2. Kører Simon i top 10?
Igen må vi sige: at det kunne være fantastisk, hvis han gjorde – men det sker med al sandsynlighed ikke. Det korte svar er dermed (igen) et ’nej, nok ikke’.

I hvert fald ville det være en gedigen overraskelse, hvis han gjorde det; altså sluttede blandt de ti bedste. Ikke mindst set i lyset af, at han som 18-årig er de to mountainbikeløbs yngste rytter og dermed også en del mindre erfaren end mange af de ryttere, han skal slå for at nå så højt op på resultatlisten.

(Rent faktisk er Simon Andreassen den yngste startende rytter i et olympisk MTB-løb nogensinde. Jaroslav Kulhavy var 19 år i sit første OL-løb og blot nogle få måneder ældre end Simon Andreassen i sin OL-debut. Aldersforskellen mellem danskeren og den ældste i weekendens løb, tyske Sabine Spitz, er hele 26 år!)

Umuligt er det dog ikke, bl.a. af tre årsager: Sammenlignet med et VM eller et normalt World Cup-løb er feltet med sine godt 50 ryttere til start meget lille, hvilket alt andet lige giver mindre risiko for at sætte hele løbet over styr med en dårlig start. For det andet er Simon med sin aktuelle verdensranglisteplacering som nummer 18 i anden række og altså i en glimrende startposition.

Og for det tredje kommer den unge dansker til Rio i både god form og med masser af selvtillid efter sin U23 World Cup andenplads i Lenzerheide og 13. pladsen i et elite OL-opvarmningsløb i London.

Hvorom alting er, så synes en top 15-placering mere realistisk at håbe på. Der er mange gode ryttere med ved dette OL – de fleste med større erfaring. Men lad os da alligevel krydse, hvad der er af fingre.

3. Får Schurter omsider guld?
Ja, det gør han. Det bør og fortjener han. Verdens bedste mountainbiker – måske også den bedste nogensinde, hvis det da ikke lige var for én ting: Han mangler at vinde OL-guld. Den mangler i samlingen, som ellers består af, nå ja, alt.

OL-sølvet kom i hus i 2012 (i et tæt opgør med Kulhavy), bronzen tilbage i 2008, men altså, guldet mangler. Og at de mange VM-titler, samlede og individuelle World Cup-sejre betyder mindre i den store sammenhæng for den efterhånden 30-årige schweizer, det står klart af den udtalelse, han kom med ved pressemødet efter VM. Her blev den nykårede verdensmester spurgt til, om han inden løbene tænker over, at han og den 36-årige, kørende legende på herresiden, franske Julien Absalon, har vundet stort set lige mange VM-titler fra juniorårene og frem. Til det var Schurter kortfattet – Absalon havde vundet Ol, endda to gange, det havde han, ’Nino’ selv, jo ikke. Slut.

En OL-triumf er således ikke vigtig for Schurter; den er altafgørende. Bevares, han får nok en chance mere om fire år, men det skal være nu, fornemmer man. I år. Foran Absalon. Faktisk er det så vigtigt for Schurter, at han mere eller mindre ofrede (endnu) en sikker samlet sejr i World Cuppen ved ikke at stille op i Canada forrige søndag (og dermed overlod føringen til netop Absalon, som vandt løbet og nu fører samlet) – fordi det var vigtigere at komme til Rio optimalt forberedt.

Altså er presset også på den fysisk stærke og teknisk sublime Schurter. Ikke at han plejer at lade den slags påvirke sig, ganske som Rio-ruten heller ikke er til hans ulempe (det er der faktisk så godt som ingen ruter, ’Nino’ har i år vist, at han kan vinde alt og overalt). Men det store pres kan blive en hæmsko, hvis hovedrivalerne Absalon (OL-guldvinder i 2004 og 2008) og tjekkiske Jaroslav Kulhavy, den forsvarende olympiske mester fra London 2012, formår at bruge det til deres fordel.

I hvert fald forlyder det, at 31-årige ’Jaro’ Kulhavy ser løbet i netop det perspektiv – at Schurter har alt at tabe, mens han selv nok skal forsvare sin titel, men ikke forventes at gøre det.

Summa summarum, kampen står, som det har været tilfældet ved alle store løb igennem den seneste håndfuld år, mellem de tre giganter. Denne gang trækker Schurter det længste strå.

(Som et lille kuriosum kan fortælles, at den tjekkiske favorit under fredagens træning var kørt af ruten for at rulle af. At OL i en by som Rio de Janeiro er anderledes, det blev understreget ved, at tjekken blev ramt af en bildør, der blev åbnet ud i ham. Øjensynligt slap Kulhavy nådigt, men trods alt stadig med skrammer på knæet.)

Foto: Thomas Bonne
Foto: Thomas Bonne

4. Kan Sagan blande sig i toppen?
Nej. Hvor fedt det end er, at den slovakiske übersuperstjerne giver mountainbiken en skud ved dette OL, med al den omtale og fokus på terræncykeldisciplinen, det nu engang giver – så tror vi altså ikke på, at 26-årige Peter Sagan kan være med til at præge løbet og være helt fremme. Endsige køre sig til en topplacering.

Juniorverdensmesteren (og europæisk mester) i mountainbike fra 2008 fremhæves ofte for sin fabelagtige teknik. I landevejssammenhæng, vel at mærke – på mountainbiken er han ikke ekstraordinær.

Sagan er umådelig stærk i snart sagt alle asfaltterræner, også på de længere distancer. Men i et XCO-løb skal der køres koncentreret og for fuld damp i lidt over 90 minutter, med de forhindringer et MTB-løb nu engang byder på. Og de har forandret sig markant siden 2008, hvor den slovakiske landevejsverdensmester for alvor slap mountainbiking.

Ruterne er i de år blevet langt mere teknisk udfordrende og køretiden kortere (fra første OL-løb i 1996 til 2008-versionen røg der over 20 minutter af herrernes vindertid, fra 2008 og til 2012 yderligere godt 25 minutter!). At beherske og mestre den forandring og de krav, der nu stilles til rytterne, kræver længere tids fokuseret træning og konkurrencetilvænning.

Men, siger efterretningerne fra Rio, Sagan har under træningen imponeret feltet med sin flydende teknik, og grænserne for hans talent har både han og vi formentlig endnu til gode at finde. Alligevel er det umådeligt svært at forestille sig, at han på så kort tid kan omstille sig til det specifikke arbejde, der kræves for at køre med fremme i et XCO-løb, specialisterne har forberedt sig til gennem måneder.

Vi spår ham derfor til en top 15-placering – på en god dag vil det faktisk være et godt resultat for slovakken, der tilmed starter langt tilbage.

Qua sit samarbejde med sin sponsor har Sagan opholdt sig i Team Specialized-lejren og også trænet med rytterne, heriblandt danske Simon Andreassen og Kulhavy.

Herfra forlyder det, at Sagan er en jordbunden fyr med masser af respekt for MTB-rytterne, hvorfor han også tages godt imod og modtager samme respekt tilbage. Det taler unægtelig til hans fordel som personlighed, at han er ydmyg i forhold til opgaven – og rent faktisk også nervøs for, hvordan han skal klare sig i konkurrencen.

Opmærksomhed tiltrækker han dog. Således var 400-500 journalister mødt op til hans pressemøde forleden, modsat de ca. 10 mand, som var til stede til danskernes …

Foto: Thomas Bonne
Foto: Thomas Bonne

5. Har Neff timet formet rigtigt?
Ja, det har hun – i den forstand, at hun efter alt at dømme er i langt bedre form end til VM i Nove Mesto og i den efterfølgende World Cup-afdeling på hjemmebane i Lenzerheide. Den blonde schweizers sikre triumf i sit sidste testløb på OL-ruten fra 2012 i London forrige lørdag, skal man ikke lægge alt for meget i, dertil var konkurrencen for lille og ujævn.

Hun er med andre ord ikke på samme jævnt stærke niveau, for at sige det mildt, som i sidste sæson, hvor hun i mange løb var konkurrenterne aldeles overlegen. Alligevel må 23-årige Jolanda Neff medregnes blandt de absolutte favoritter til at sikre sig OL-titlen.

Om det er planlagt, at hun skulle gå en svær sæson igennem for så at toppe nu, at hun dermed har timet formen rigtigt, tja, det synes ikke umiddelbart sådan. Det ærgerrige supertalent ville med al sandsynlighed gerne have vundet flere store sejre i løbet af 2016-sæsonen, end det er blevet til. Hun har imidlertid døjet med skader i nogle løb og i andre blot virket ved siden af sig selv.

Og selvom en 8. plads i OL-landevejsløbet bestemt var et godt og godkendt resultat, viste hun en smule svaghedstegn ved at have problemer med at sidde på hjul af de bedste på Chinesa-stigningen, et stykke, der rent faktisk burde have været hendes force. Det blev nok bemærket af rivalerne til lørdagens MTB-løb.

Her skal det dog anføres, at den opadgående formkurve, Jolanda Neff åbenlyst befinder sig i, angiveligt omsættes bedre til fart på mountainbiken end på landevejen

6. Har Ferrand-Prevot, Pendrel – eller måske Gunn-Rita?
Ja, det har de. Sammen med Neff og Langvad udgør de tre –Pauline Ferrand-Prevot, Catharine Pendrel og Gunn-Rita Dahle Flesjaa – den kvintet, som OL-guldet skal fordeles imellem. Sådan lyder vores bud.

For Ferrand-Prevot, 2015-verdensmesteren, har 2016 været en lang kamp for at komme i form efter en skade. Hun har ikke forhastet sig, har haft mange nedture undervejs, men i glimt også vist, at hun var på rette vej. Sandt er det, at det reelt set er umuligt helt at vide, hvor hun er, men den 24-årige franske rytter, der kører sit anden OL (i London blev hun nr. 26 og tredjesidst), prøvede sig af med et modigt angreb i OL-landevejsløbet. Rammer hun en god dag lørdag, besidder hun utvivlsomt stadig vinderinstinktet og kan gå hele vejen.

I endnu højere grad ligner Pendrel dog en seriøs udfordrer til titlen. Den 35-årige canadier har vundet det meste, og mere end en gang, men har fortsat en fjerdeplads som sit bedste OL-resultat. Hun er sulten og hun er i topform, hvilket hun viste ved at sejre i den seneste World Cup-afdeling for bare et par uger siden.

Også Gunn-Rita, den 43-årige norske legende, der om muligt har vundet næsten lige så meget som Absalon har på herresiden, bl.a. OL-guld tilbage i 2004 (i både 2008 og 2012 udgik hun), har fundet melodien. Efter at have virket langt under niveau det meste af sæsonen, viste hun med en andenplads i World Cup-løbet i Canada, efter Pendrel, at hun er tilbage. Og det ligner altså, at hun mere end nogen anden har timet det helt, helt rigtigt.

Samlet set må man sige, at kvindetoppen er mere lige netop nu, end den har været hidtil i sæsonen.

Foto: Thomas Bonne
Foto: Thomas Bonne

7. De helt unge U23-kanoner, får de medaljer?
Sandsynligvis ikke, men hvis det skulle ske, ville det være ’rising star’, Victor Koretzky. Franskmanden, som fylder 22 år i næste uge, er endnu en af efterhånden mange brølstærke franske ryttere i toppen af hierarkiet, og han har virkelig imponeret på det seneste med elite World Cup-topplaceringer.

Ganske vist glippede U23 verdensmesterskabet for Koretzky, men han har efter U23 VM-sølvet i Nove Mesto ikke ladet det gå ubemærket hen, at han er den stærkeste i sin aldersgruppe netop nu.

Banemanden i Nove Mesto, den newzealandske U23 verdensmester Samuel Gaze, får til gengæld svært ved i Rio at måle sig Koretzky, endsige køre sig i nærheden af en medalje. Simon Andreassens teamkammerat, der fylder 21 år senere i år, skal nok blive en podiekandidat engang, men endnu mangler han den sidste styrke.

På kvindesiden har svenske Jenny Rissveds på sin vis gjort Koretzky kunsten efter, og mere til. Modsat franskmanden tog hun nemlig favoritguldet ved VM, og ugen efter indhentede og overhalede hun endog Annika Langvad i World Cup-løbet i Lenzerheide – til sin første elite World Cup-sejr. Imponerende af den 22-årige svensker, som med ét kørte sig til OL-favoritværdighed

Imidlertid er hun et åbent spørgsmål i forhold til OL-løbet. Ligesom bl.a. Neff og Ferrand-Prevot stod hun World Cuppen i Canada over og valgte at køre løbet i London, men måtte her udgå med uforklarlige kramper. Og senest styrtede hun i onsdag under en træning på OL-ruten i Rio, uden at det dog er kommet frem, hvor slemt hun ved den lejlighed slog sit knæ.

Er ’Jenny’ alle sine skavanker kvit, er der ingen tvivl om, at hun står på spring til en topplacering, muligvis også til at begå sig i medaljekampen. Vi vil se det først.

8. Hvem er i øvrigt podieoutsidere?
De er som følger (når man altså tager for givet, at topfavoritterne i kvindernes løb hedder Neff, Pendrel, Ferrand-Prevot, Dahle Flesjaa og danske Langvad, og i herrernes Schurter, Kulhavy og Absalon):

Hos kvinderne: primært Polske Maja Wloszczowska (32 år, OL-sølvinder i 2008), som op til OL har været i højdetræningslejr i Mexico og ved VM i Nove Mesto viste stor styrke (og desværre også stort uheld), samt altså Jenny Rissveds.

Derimod tror vi ikke meget på kandidater som canadiske Emily Batty, russiske Irina Kalentieva (bronze ved OL i 2008), tjekkiske Katerina Nash og amerikanske Lea Davison. Sidstnævnte har det dog med pludselig at slå til ved store mesterskaber, som hun gjorde det ved VM i år, hvor hun vandt sølv.

På herresiden: Schweiziske Mathias Flückiger (27 år) samt de to franskmænd, Maxime Marotte (29 år) og som nævnt Victor Koretzky.

Herrerytterne fra Tyskland og Italien (primært Manuel Fumic og Manuel Fontana, OL-bronze i 2012) har gennem hele sæsonen været for langt fra formen til at fremstå som reelle podieoutsidere. Det samme gælder australske Daniel McConnell, mens tjekkiske Ondrej Cink og de spanske ryttere i glimt har vist gode takter – dog ikke lysende nok til OL-podiet.

Foto: Thomas Bonne
Foto: Thomas Bonne

9. Hvilke faktorer afgør de to løb?
Kort og godt: Den fysiske form.

Rio OL-ruten er, som den i London 2012, konstrueret helt fra bunden og er meget BMX-agtig. Det vil sige med hovedfokus lagt på at være spektakulær, venlig for tilskuere og ikke mindst tv-seere – og designet med det formål ikke at skabe for store afstande, så spænding og intens dramatik risikerer at gå tabt. (Til eksempel var der i London præcis ét minuts afstand fra vinderen Kulhavy og til nummer seks, spanske Carlos Coloma-Nicolas.)

At klare sig godt på Rio-ruten er simpelthen et spørgsmål om at kunne køre hoppene, og hvad der i øvrigt er af udfordringer – samt om at fysisk stærk på dagen.

I den forstand favoriserer den 4,85 km lange rute ikke den ene favorit frem for den anden, hvilket man jo kan synes om, hvad man vil.

Modsat bliver man ikke udfordret af naturens egne elementer som fx rodstykker, der kan gøre det svært at finde én linje omgang for omgang (særligt når man bliver træt).

Udover at varmen naturligvis spiller en rolle, har vinden i løbet af ugen vist sig at være en uventet stor faktor. Den kraftige vind har endog på udsatte steder forårsaget styrt for enkelte ryttere under træningerne. Således er bl.a. russiske Irina Kalentieva (45 kg og letteste i feltet) og tyske Moritz Milatz simpelthen blevet blæst af ruten med skrammer til følge.

Rammer Annika Langvad dagen vil dette tale til hendes fordel med den styrke, hun tidligere har vist på ruter med lange, åbne stykker.

10. Hvad er ellers værd at holde øje med?
Udover alt det nævnte – og det er jo ikke så lidt – synes tre ting værd at holde et vågent øje med. Eller rettere tre ryttere: Sabine Spitz, José Antonio Hermida og Julien Absalon.

Damerne først!

Sabine Spitz – 44 år (fylder 45 til december!) og tidligere OL-guld- (2008), OL-sølv- (2012) og OL-bronzevinder (2004). Foruden selvfølgelig en del andet. Og for det ikke skal være lyv – så er den tyske veteran, som ved VM i år var uheldig at miste bronzepladsen pga. en defekt, med ved OL for femte gang i træk, idet hun debuterede i olympisk sammenhæng tilbage i 2000 med en 9. plads.

Behørigt burde hun have været nævnt blandt podieoutsiderne ovenfor. Men da hun er ramt af en infektion i knæet, og af samme årsag torsdag stadig ikke havde været i stand til at træne på OL-ruten, synes det tvivlsomt, om hun i det hele taget bliver klar til løbet. Vi krydser fingre.

José Antonio Hermida – 37 år (fylder 38 i næste uge) og OL-sølvvinder tilbage i 2004. Den stolte spanske kriger, som, hvis det ikke lige var for netop Spitz, stod med et helt enestående OL-generalieblad: På vej til at deltage for femte gang i træk – og er aldrig blevet dårligere placeret end nummer 10 (i 2008). I både 2000 og i 2012 kørte Hermida sig ind på flotte 4. pladser.

For ham vil det være en gedigen triumf, hvis han kommer igennem også sit femte OL-løb med et top 10-resultat til CV’et.

Julien Absalon – som altså har gjort det, ingen andre har evnet, vundet OL MTB-løbet to gange; og kan gøre det, ingen i en overskuelig fremtid har udsigt til: vinde sit tredje OL-løb. Det er kedeligt at gentage sig selv, men franskmanden, der har valgt at fortsætte sin allerede lange karriere med et par år mere efter OL, er en legende.

Og lykkedes det ham at lave OL-hattricket – jamen, så skal vi enten finde eller opfinde et begreb, som vil være dækkende for den 36-årige rytters bedrift.

Foto: Thomas Bonne
Foto: Thomas Bonne

Del artiklen med dine venner

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Pin on PinterestShare on LinkedInEmail this to someonePrint this page
Adam Aisen Skrevet af:

Har cyklet det meste af sit liv og i en årrække skrevet artikler om cykling, i de senere år med fokus på MTB og cyklecross. Langt hovedparten af Adams artikler er udgivet på Feltet.dk.

Kommentarer er lukket.