Året der gik og gak i dansk terræncykling – maj-august 2016

XCCX.dk ser tilbage på 2016 i dansk terræncykling – et i enhver forstand interessant og anderledes år. I denne artikel er årets midterste fire måneder under lup. Måneder, som kastede et verdensmesterskab, nye opsigtsvækkende World Cup-resultater og en lang række andre flotte præstationer af sig. Men som også bød på uro på sportens organisatoriske linjer. (Foto: Johan Eyrich)

2016 har været et bemærkelsesværdigt år inden for dansk terræncykling. Et år, som på flere måder kan – og formentlig vil – trække tråde adskillige år ind i fremtiden.

XCCX.dk har taget et kig på et år, hvor intet var helt, som det plejer i dansk terræncykling. Et år, som gik – og gak.

Vores gennemgang består af tre dele, hvoraf dette er den anden. Første del – om januar til april – kan du læse ved at klikke her.


Mørkeblå himmel over Huskvarnaberget i samtlige dage EM 2016 varede (foto: Adam Aisen).
Det blev til EM-sølv for Annika Langvad. Den anden danske deltager i elite kvindernes løb, Lisette Rosenbeck Christensen, blev nummer 27 (foto: Adam Aisen).
Simon Andreassen kæmpede sig så langt frem, det nu var muligt efter en katastrofal start. I baggrunden ses Niels Rasmussen og Jonas LIndberg (foto: Adam Aisen).


MAJ – MERE TALENT, MERE SUCCES
”Kom, maj, du søde, milde! Gør skoven atter grøn, og lad ved bæk og kilde violen blomstre skøn.”

Det var, som arrangørerne i svenske Huskvarna havde ladet sig inspirere af Overbeck og Mozart – og havde bestilt foråret. Lige i rette tid til EM i den idylliske, lille svenske by udenfor Jönkoping.

Dagevis med blå himmel, sommerlige temperaturer, nyudsprunget bøg og solens refleksioner fra Vätterns blå vand udgjorde rammerne for det første mesterskabsløb i maj.

Huskvarnaberget sørgede for at udfordre ryttere af alle typer med lange tekniske nedkørsler, stejle opkørsler og længere flade passager. Omend bjerg måske er lige flot nok en betegnelse for bakkekammen, så var det den type rute, alle ryttere havde ros tilovers for. Og større cadeau kan vel sjældent fås som løbsarrangør.

EM arrangeres under EUC (den europæiske cykelunion) og ikke UCI. Derfor var den velkendte Red Bull transmission fra løbet heller ikke at finde. Det havde arrangørerne dog ikke ladet sig hindre af – de havde selv stablet et hæderlig live stream på benene. Flot!

Det samme kan siges om første danske præstation ved mesterskaberne. Tilbage i januar fik den danske terrænsport et fingerpeg om talentet hos Caroline Bohé, da hun vandt elitens DM i cyklecross. Som førsteårs U19-rytter.

Internationalt var hun dog et relativt ubeskrevet blad i mountainbike. Det lod ikke til at påvirke Holte-rytteren, der kørte et flot disponeret løb og efter 1 time og 11 minutters kørsel kunne stille sig op på skamlen og få EM-bronzemedaljen hængt om halsen.

Nok var der danske forventninger om medalje, men at Bohé skulle være én af dem, der ’reddede’ den danske ære, overraskede nok flere iagttagere.

Mesterskabets anden danske medalje sikrede Annika Langvad. Den danske verdensstjerne havde vist formidabel form ved at vinde første afdeling af World Cup’en i Australien.

Skeptikere ville sige, at det var på baggrund af et reduceret felt, hvor flere af de store navne manglede, eksempelvis norske Gunn-Rita Dahle Flesjaa og ikke mindst Jolanda Neff.

I svenske Huskvarna var de dog alle til stede, og Langvad viste, selvom det ikke blev til sejr denne gang, at resultatet fra Australien ingen tilfældighed var. Hurtigt skilte Neff og Langvad sig ud fra resten af feltet. Neff viste sig stærkest på den stejle, svenske bakkeskråning, men det blev til en lige så overbevisende sølvmedalje til Langvad.

Og hendes første internationale af slagsen i XCO-sammenhæng!

Efter de to løb udtalte de to stærke, danske kvinderyttere sig:

“Jeg var blevet glad, hvis jeg var kommet i top 15, så det er en kæmpe sejr at blive nummer tre – jeg er virkelig glad for det! Jeg ramte helt klart dagen. Jeg havde virkelig gode ben, og jeg følte mig virkelig godt kørende. Ruten var også rigtig god for mig, og jeg kunne køre stærkt på opkørslerne,” forklarede Caroline Bohé.

”Det var rigtig rigtig fedt, det, som var spændende i det her løb, var, at der var mange, som ikke var med i World Cuppen i Australien. Jolanda Neff, Gunn Rita Dahle, Maja Wloszcjozwskia var der ikke. Så jeg tænkte: ‘Okay de prøver nok at gå efter et godt resultat’. Konkurrencen var nok hårdere her end den var i Australien, og derfor er jeg i den store hele faktisk rigtig glad for mit resultat. Fordi Jolanda er super stærk,” sagde Annika Langvad.

Andre EM-resultater
I U23-klassen var der store forhåbning til Simon Andreassen. Men en nærmest katastrofal start, hvor han blev forhindret i at klikke i pedalen og derfor havnede noget nær bagerst af alle, krævede usædvanligt hårdt arbejde af det danske stjernefrø. I sidste ende sluttede han ikke desto mindre som bedste dansker på 5. pladsen.

Bagefter udtalte han: ”Det er et stort resultat for mig, jeg kunne ikke have kørt bedre. Jo, jeg kunne have lavet en bedre start og ikke brugt så mange kræfter.”

De øvrige U23-ryttere blev spredt godt ud over hele feltet: Jonas Lindberg (17), Sebastian Fini (26), Niels Rasmussen (32), Anders Bregnhøj (44) og Thomas Wiesbech Skov (54). I dameelite kørte Lisette Rosenbæk Christensen sig ind på en 27. plads.

I herreelite skulle Klaus Nielsen have stillet op, men fik desværre stjålet sine cykler, hvorfor Martin Larsen blev eneste danske deltager – men desværre måtte udgå.

Anne Noe Laursen og Jens Emil Nielsen stillede op i juniorklasserne, de sluttede som nummer hhv. 26 og 27.

DM i XCM
Hjemme i Århus forberedte man sig på årets danske mesterskaber på maratondistancen – DM i XCM. Et mesterskab, der skulle vise sig at passe perfekt til to udprægede XCO-ryttere og dermed forvise ‘langdistance-specialisterne’ til sekundære placeringer.

Klaus Nielsen og Malene Degn kunne begge afslutte maj med et dansk mesterskab på XCM distancen i Århus. Forud for mesterskabet var de næppe udråbt til favoritter.

På de sekundære pladser kom Benjamin Justesen og Christian Svendsen samt Anna-Sofie Rønde Nørgaard og Maj Thomsen. De to U19-løb gav sejre til Mathias Hanghøj Poulsen og Caroline Bohé. Den forsvarende mester hos eliteherrerne, Søren Nissen, udgik.

Ny World Cup-sejr til Langvad
Samme dag som XCM DM blev anden afdeling af World Cup’en kørt i tyske Albstadt. Kampen om de eftertragtede OL-pladser var allerede afgjort for danskerne, der havde sikret sig en billet til både herre og dameklassen i Rio.

Måske var det endnu ikke kommet Annika Langvad for øre. Hun kørte i hvert fald, som var det nu eller aldrig og førte på et tidspunkt løbet med over to minutter. En forskel på hende og resten af feltet, der mest af alt mindede om franske Pauline Ferrand-Prevot’s overmenneskelige præstation på selvsamme rute i 2014.

Dermed havde den danske Specialized-rytter vundet tre World Cup-løb i træk, konsoliderede sin samlede World Cup-føring – og satte ikke bare et flot punktum for sit eget, men også for dansk mountainbike’s forår.

Simon Andreassen tæt på podiet
Også andre danskere var i ilden i Albstadt, og navnlig viste Simon Andreassen særdeles gode takter i U23-klassen. En 4. plads blev det til, hvormed han viste, at det var et spørgsmål om tid, før en podieplads skulle betrædes. I mål var der dog kortere mellem ham og den bagvedliggende rytter, end han var tæt på podiet i det sydtyske.

Med Sebastian Fini på en 13. plads og Jonas Lindberg i mål som nummer 20, sluttede tre danske U23-ryttere i top 20. Bedste og eneste danske U23-kvinde i ilden var Malene Degn. Hun sluttede løbet som nummer 13.

Andreassen og Fini bekræfter
I den efterfølgende World Cup-afdeling i La Bresse sidst på måneden viste Simon Andreassen og Sebastian Fini atter, med en 5. og 6. plads, at de besad farten, teknikken og ambitionen til at køre topplaceringer hjem. Om end der stadig var et hul på et par minutter – og mere – at lukke op til de allerbedste i U23-klassen.

En syg Annika Langvad måtte modsat erkende, at det ikke blev til World Cup-sejr nummer fire i træk. Med en 15. plads skrumpede hendes samlede forspring ind.


Danish U19 rider @carolinebohe won bronze at #euromtb . She is surely one to watch for the future. Awesome race Caroline!

En video slået op af Thomas Bonne (@bonnethomas) den

Annika Langvad på jagt efter den senere Europamester, Jolanda Neff. (Foto: Adam Aisen)
Jonas Lindberg ved U23 EM i Huskvarna. Han endte som næstbedste U23 herrerytter på en 17. plads. (Foto: Adam Aisen)
Klaus Nielsen blev dansk mester på marathondistancen. Her er han dog i front af 3. afdeling af Sramligaen, i Varde, et løb han vandt og dermed begyndte at spise sig ind på Jonas Lindbergs forspring i den samlede stilling. (Foto: Adam Aisen)


JUNI – JORDSKÆLV UNDER TERRÆNET
Var forårsmånederne fulde af sportslige succeser – og det var de jo (!) – så blev juni måned på trods af højdepunktet i den hjemlige mountainbikesæson (DM i XCO) en på flere måder kaotisk måned.

Kaotisk i organisatorisk forstand, da begge de to terrændiscipliner gennemgik rystelser, der i dén grad kom til både at sætte sit præg på disciplinerne – og varslede, hvad der skulle komme mere af.

Knap var maj blevet til juni, før et kedeligt rygte blev til virkelighed – DCU crosslandstræner Kim Petersen valgte at stoppe og fratrådte sin deltidsstilling. Egentlig ganske udramatisk, idet den tidligere danmarksmester og højskoleunderviser – på fuld tid –, og altså crosslandstræner i godt to år, skulle finde balancen mellem familie og arbejdsliv.

Her trak førstnævnte ikke underligt det længste strå – når nu der ikke var midler til en landstræner på fuld tid.

Kim Petersen forklarede selv, at cross ”stadig [er] min største sportslige passion”, men ”det er desværre ikke længere holdbart at være cykel cross-landstræner på deltid, kombineret med et fast arbejde og så også at have en familie ved siden af det hele.”

Dog lovede Kim Petersen at hjælpe til og agere ’fungerende landstræner’, indtil en anden ville overtage roret.

DCU roste Kim Petersen for sin gerning og slog fast – som officiel udtalelse fra DCU-crossudvalgets formand, Henrik Sørensen – at ex-landstræneren på ”kort tid [havde] fået samlet en dedikeret talentmasse og dannet en bruttolandsholdstrup, som viser meget lovende takter for fremtiden”.

Og fra DCU lød det desuden, at planen var ”at ansætte en ny landstræner til oktober, når sæsonen begynder.” En ansættelsesproces ville blive sat i gang.

Det var imidlertid før det atter blev kendt, at cykelunionens økonomiske situation desværre ikke var blevet mærkbart forbedret. Hvilket ellers var håbet og planen. Og ikke mange uger senere blev det kendt, at DCU grundet de økonomiske udfordringer havde besluttet at sætte mountainbike-landstræner Mads Bødker ned på deltid.

Eller det vil sige, som det snart blev klart; at faktisk var der imellem de to parter uenighed, om hvorvidt landstræneren var sat ned i tid – eller reelt ned i løn. Uanset hvad blev mountainbike beskåret kraftigt i sit budget.

Mountanbike-baglandet var vrede, forargede og frygtede for de korte og langsigtede sportslige konsekvenser, bl.a. i talentudviklingssammenhæng.

Og både baglandet og ikke mindst landstræneren selv havde svært ved at forstå, hvorfor netop mountainbike, der rent faktisk havde overholdt sit budget og tilmed opnået sportslig succes, som eneste DCU-disciplin skulle beskæres på landstræner-lønmidler.

Trods besparelser også på landevejsområdet (og andre steder i DCU-organisationen), gik både landevejen og banen, de to mest omkostningstunge DCU-discipliner, fri fra at blive skåret i lønkroner.

Kritikken var særlig hård fra DCU-bestyrelsesmedlem Klaus Bach, der savnede begrundelser for den særligt hårde besparelse på mountainbikeområdet. Han erklærede sig ”frustreret over spareplanerne”  og kaldte ”signalværdien et skridt i den helt gale retning”.

Omvendt forsvarede DCU’s daglige ledelse sig – den økonomiske situation var alvorlig og krævede svære og ansvarlige – og til tider også upopulære – beslutninger. Derudover var det noget, som skulle og var blevet afstemt med Team Danmark, hvis økonomiske støtte var afgørende for DCU’s økonomi.

Sportschef Lars Bonde kaldte besparelsen, der var et led i genopretningsplanen, ”et nødvendigt onde”, og DCU-direktør Per Henrik Brask forklarede, at hans primære håb var: ”at vi får udsendt et signal, om at den aktuelle økonomiske situation er en, vi tager alvorligt”.

Beslutningen var truffet, og landstræneren fortsatte sin gerning med oprejst pande, om end også med ærgrelse over forløbet.

I DCU fik forløbet et noget bizart efterspil, da direktør Per Henrik Brask ved udgangen af september blev opsagt og i den forbindelse til et stort, landsdækkende medie udtalte, at genopretningsplan havde ”været debatteret i bestyrelsen, men alligevel gav det uro, at landstræneren for mountainbike blev sat ned i tid.”

”Lige pludselig så hed det sig, at det var Lars Bondes og min plan. Det er var ellers min opfattelse, at bestyrelsen, den sportslige ledelse og direktion i fællesskab først havde drøftet og siden besluttet en i øvrigt gennemarbejdet genopretningsplan.”

DM-favoritsejre
Nå ja, og så så blev Danmarksmesterskaberne i mountainbike afviklet i Nordskoven ved Silkeborg, hvor Simon Andreassen tog endnu en titel og gjorde det klart, hvem der sidder på terræntronen – og naturligvis var den berettigede herrerytter at sende til OL i Rio. Også selvom han selv mente, titlen var kommet i hus på en “lidt en ærgerlig måde”.

Det akkurat samme kunne siges om Annika Langvad, som nok engang dominerede og sikrede sig titlen – og altså kunne gøre sig klar til at forsvare sin World Cup-føring, og til OL, som national mester.

I det hele taget var der favoritsejre over det meste af linjen, idet Christian Duus Storgaard i juniorklassen – som Andreassen havde gjort det i elite-klassen – gentog sejren fra cross-DM. Også Caroline Bohé blev dobbelt dansk mester, da hun som forventet vandt guld i dame junior.

Sølv og bronze
Heller ikke overraskende var det, at Sebastian Fini og Malene Degn tog sig af sølv i de to eliteklasser (Fini efter hård fight som følge af defekt undervejs) – mens man atter kunne konstatere, at veteranen Klaus Nielsen blev ved med at hive flotte præstationer op af hatten med endnu en DM-bronzemedalje.

Også Maj Thomsen blev dobbelt DM-bronzevinder i 2016, idet hun gentog sin elitedame 3. plads fra marathondistancen.


Annika Langvad – før, under og efter den overvældende sejr. (Fotos: Johan Eyrich)
Foto: Johan Eyrich
Foto: Johan Eyrich
Foto: Johan Eyrich
Foto: Johan Eyrich
Foto: Johan Eyrich
Annika Langvad – før, under og efter den overvældende sejr. (Fotos: Johan Eyrich)


JULI – NÅR SPORTEN OVERGÅR FANTASIEN
Hvor juni måned efterlod dansk terrænsport i en tilstand af uvished om fremtiden, ja så blev juli måneden, der viste omverdenen, at de danske terræncyklister besidder et talent og potentiale, der er værd at bygge på for fremtiden.

Mesterskabets store danske triumf kender vi alle – og lad os da starte der, selvom der også er rigeligt af andet at skrive om.

1992, 1993, 1994 og 1999 – det er de år, hvor Danmark har fået en XCO-verdensmester i eliteklassen. De tre første år var det suveræne Henrik Djernis, der satte sig på tronen, mens Michael Rasmussen vandt i 1999 (en sejr, han sidenhen har indrømmet, blev vundet med brug af doping).

Et femte årstal skal nu føjes til listen, da 2016 blev året, hvor Danmark på ny fik en XCO-verdensmester – og tilmed den første i dame-elite. Det sørgede fabelagtige Annika Langvad for, i tjekkiske Nove Mesto Na Morave.

Med en sen start i sporten – og vel nærmest ved et tilfælde var det, at den dengang 24-årige tandlægestuderende og fritids-adventureracer, Annika Langvad, overhovedet blev bidt af mountainbike – lå det aldrig i kortene, at hun skulle nå helt til tops i terrænsportens olympiske disciplin.

Efter en kometagtig karrierestart viste hun allerede i 2011 potentialet med to skamlepladser i World Cup-sammenhæng. En kæp blev stukket i hjulet frem mod OL i London i 2012, i form af skader, og derfra har det været en langsom og sej vej til verdenstoppen for den nu 32-årige kvinderytter.

Men at hun i 2016 var nået helt derop, blev der i Nove Mesto sat ikke én, men to tykke streger under. For hvilket show hun gav os! ”One woman show” fristedes man til at sige.

Efter en hård, men kontrolleret start, hvor Langvad lå helt med fremme uden at spille med musklerne, satte hun turboen til efter 1. omgang. Herfra kiggede hun sig aldrig mere tilbage og lod dramaet udspille sig bag hende.

Kontrolleret og med overskud blev det til et overbevisende verdensmesterskab foran 30.000 tilskuere på det tjekkiske skiskydningsstadion. Karrierens hidtil fornemmeste pletskud!

Meget mere XCO VM
Første store opgave for de danske mountainbikere ved årets XCO VM var dog i holdstafetten. 2015-mesterskaberne gav Danmark sin første medalje i team relay-disciplinen, da Simon Andreassen, Annika Langvad, Niels Rasmussen og Sebastian Fini i nævnte rækkefølge kørte sig til en sølvmedalje.

Men med Simon Andreassens exit fra U19-klassen var der en tung arv at løfte for Christian Duus Storgaard som holdets U19 rytter. I sidste ende blev det til en respektabel 5. plads.

Måske ikke hvad det rød-hvide publikum havde sat næsen op efter i kølvandet på 2015-medaljen, men trods alt et resultat, der vidnede om, at niveauet fra 2015 ikke var tilfældigt. Og at medaljer bestemt er mulige i fremtiden.

I U23-herre var forventningerne høje. Særligt Til Simon Andreassen og Sebastian Fini, der i forårets World Cup-løb begge havde vist, at niveauet var til en top 5 på en god dag.

Men det blev også tydeligt, at niveauet i U23-klassen var højt, og begge de danske favoritter måtte tage til takke med sekundære placeringer – som nummer hhv. 16 og 24 – efter optimistiske udlæg. Hvo intet vover, intet vinder!

Men skuffelsen bagefter, den var mærkbar. Som Simon Andreassen rammende nøgternt sagde, var det: ”ren overlevelse, det er megaskuffende.”

Heller ikke de øvrige tre danske U23-herrer overraskede positivt: Jonas Lindberg, Niels Rasmussen og Anders Bregnhøj sluttede som nummer 26, 45 og 57.

Caroline Bohé havde tilbage i maj vist, at talentet er der til noget stort. Med tid og erfaring skal de helt store resultater nok komme.

Så i hvad der med rette kunne betegnes som hendes første internationale sæson, var det lovende, at det blev til en VM 13. plads i U19 til unge Bohé fra Hillerød. Det kræver erfaring og tilvænning at køre store løb som VM.

Hvor Bohé kunne gå ind til EM uden forventninger, har det givetvis været anderledes til VM. Forventningerne – og ikke mindst dem fra Bohé selv – var formodentlig større. I det lys var 13. pladsen godkendt – og som sagt lovende. 2017 kan meget vel blive den unge fighters indtræden på terrænscenen.

Malene Degn havde ikke gjort meget væsen af sig i sæsonen indtil VM, i hvert fald ikke i de internationale starter. Med VM allerede i juli pga. OL i august betød det også, at dette var sidste chance for Degn til at vise formatet i et større løb i 2016.

Med en formidabel 4. plads i Andorra året forinden, hendes første som U23-rytter, fristedes man til at tænke, at det var op ad bakke med at redde 2016 sæsonen.

Degn håndterede imidlertid presset til fulde – og kørte sig til en stærk 5. plads efter en gedigen indsats. Formatet var der altså stadig, og gad vide om det ikke er, hvad Ghost Factory Racing lurede. I hvert fald sikrede de sig efterfølgende Degns underskrift for 2017.

Jens Emil Sloth Nielsen og Christian Duus Storgaard var de to herre U19-ryttere, som fuldendte den danske trup. De kørte sig i mål som nummer hhv. 32 og 40 af de godt 100 startende.

VM på den lange distance
Ugen før XCO VM blev årets XCM VM kørt i Frankrig. En disciplin, som Annika Langvad normalt excellerer i, på trods af aldrig at have satset eller forberedt sig specifikt til denne distance.

2016-udgaven af XCM VM blev dog en af den slags, den tidligere tredobbelte marathon-verdensmester helst glemmer – men som også så glimrende fortæller, præcis hvor stærk silkeborgenseren faktisk var i midtsommeren 2016.

Stærkeste modstander i Frankrig var XCO-disciplinens superstar, Jolanda Neff. Men allerede på første stigning trak Langvad fra feltet. Det lignede et nyt mesterskab.

Desværre drejede hun forkert og måtte, i stedet for at køre sejren hjem, optage jagten. Efter at have lukket hullet til Neff, punkterede Langvad dog og måtte skifte hjul i en teknisk zone. Endnu en gang blev hullet lukket, blot for at konstatere, at den nu var gal med friløbet.

Denne historie er aldrig blevet fortalt, men det lykkedes Langvad selv at reparere friløbet. Facit ovenpå alle disse uheld stod dog ikke til at ændre på – chancen for vinde XCM VM-titlen var forsvundet i det fjerne. Med Neff, som sikkert kunne køre sejren hjem.

Langvad nægtede at udgå og kæmpede sig fra at være feltets absolut bagerste til en 9. plads i mål. En ærgerlig, irriteret og skuffet dansk rytter udtrykte sig efterfølgende, for hende usædvanligt, til Specialized-teamet med ordene:

”Jeg var så meget stærkere end de andre i dag. Jeg havde vundet det VM!” Hvortil holdets Performance Director, den flerdobbelte verdensmester Christoph Sauser, svarede: ”Show us in Nove Mesto”.

Simon omsider på WC-podiet
Syv dage efter XCO VM i Nove Mesto kunne en halvtræt, men stadig lykkelig – og måske knap så kamplysten – Annika Langvad som nykåret verdensmester stille sig op på skamlens 2. plads i schweiziske Lenzerheide. I World Cuppens 4. afdeling.

Denne gang måtte hun se den unge rytter – og nykårede U23-verdensmester – fra nabolandet Sverige, Jenny Rissveds, tage sejren.

Trods en komfortabel føring undervejs, var der dog ingen ærgrelse eller skuffelse at spore hos den danske stjerne, kun store smil. Og champagnen, den fik Langvad i dén grad sprøjtet ud udover den blonde svensker på podiet. Et passende billede på de to ryttere, der satte sig på 2016 i dame-elite.

Var Nove Mesto en skuffelse og grund til tvivl for Simon Andreassen, ja så skulle der ikke gå mere end en uge, før han genfandt sin selvtillid. På den alpine rute i 1500 meters højde blandt ko-klokker fra både tilskuere og køer kørte den unge dansker sig til sit hidtil bedste World Cup-resultat.

Et flot disponeret løb, hvor Andreassen støt og roligt avancerede, bragte ham et sølle trin fra at stille sig øverst på skamlen. Om det flotte resultat var han selvfølgelig heller ikke sen til at indrømme, at det var han ”bedste resultat nogensinde”, og at han var ”lettet, men faktisk også lidt overrasket over det”:

”Jeg var selvfølgelig nervøs for, om jeg igen ville køre et dårligt løb. Så jeg holdt lidt igen, og den taktik viste sig at være den rigtige. Så det var et godt, stabilt løb, hvor jeg holdt mig under grænsen hele vejen.”

Og dermed satte han punktum for sæsonens første halvdel og kunne rette kikkerten mod august og Rio de Janeiro.


Malene Degn efter sit flotte VM-løb. (Foto: Johan Eyrich)
Caroline Bohé ude på en af de, for hende gode, lange opkørsler. (Foto: Johan Eyrich)
Christian Duus Storgaard i fin balance på et af rutens teknisk vanskelige punkter. (Foto: Johan Eyrich)
Jens Emil Sloth Nielsen blev bedste danske rytter i herre U19-klassen. (Foto: Johan Eyrich)
Simon Andreassen sad med helt front, men måtte slippe frontgruppen og endte desværre med at gå helt kold. (Foto: Johan Eyrich)
VM-løbet var ikke et af de mest opmuntrende for Sebastian Fini. (Foto: Johan Eyrich)
Simon Andreassen havde meget at tænke over efter sit VM-løb. Oprejsningen kom dog bare en uge senere. (Foto: Johan Eyrich)
Team-kammeraterne Jarolsav Kulhavy og Annika Langvad ved XCM VM. (Foto: Michal Cervený)


AUGUST – MERE SUCCES, I OL-SKYGGEN
Uanset set hvordan man vender og drejer det, så var de Olympiske Lege i august måned i bred forstand årets sportslige højdepunkt. Og selvom der faktisk skete andre – og i danske øjne også meget opmuntrende – ting på den internationale mountainbikescene i august, så var OL i Rio ikke til at komme uden om.

Her var forventningerne til de to danske deltagere i mountainbike, Annika Langvad og Simon Andreassen, naturligt nok skruet helt i vejret. Også for højt skulle det vise sig, for det havde allerede været en lang og krævende sæson for begge ryttere, hvilket vi også her på XCCX.dk påpegede – og derfor nedjusterede forventninger til de to ryttere.

Begge de to landsholds- og Specializedryttere glædede sig først og fremmest til at repræsentere Danmark i Rio – og at prøve kræfter med et OL. Samle erfaring.

For Annika Langvad glippede muligheden for at køre OL-løbet i London fire år forinden, pga. en skade, og selvom hun både vidste, at ruten i Rio ikke var hendes kop te, og at der næppe ville være benzin i tanken til at gentage VM-triumfen, gik hun friskt til arbejdet.

Og forsøgte at afværge al snakken om OL-medaljer, danske medier og fans ikke underligt havde opbygget.

Også Simon Andreassen skulle forsøge at håndtere store forventninger. Dem gjorde han nu selv alt for – med rette – at nedtone. Han så længere frem, med en alder på bare 18 år, lå der adskillige flere OL-chancer forude.

I det lys var erfaring, hvad han først og fremmest kom efter – udover en god oplevelse, selvfølgelig: ”At køre et cykelløb på eliteniveau har jeg heller ikke mange erfaringer med,” erkendte han.

Det var alt sammen før selve løbet. Så hvad oplevede de – og hvordan var det nu, det gik?

At OL er et særligt idrætsarrangement, uden sammenligning med noget andet, kunne begge de to danske deltagere efterfølgende bekræfte. Daglig transport forbundet med sikkerhedsprocedurer og et større end vanligt presseopbud – med dertilhørende interviews – er en del af deltagelsen ved de olympiske lege.

Alt sammen udfordringer og mulige forstyrrelser, som de to debutanter skulle vænne sig til.

Ruten, som lå i et gammelt militært øvelsesterræn, var nærmest konstrueret fra grunden med ‘man made’ forhindringer. Både Simon Andreassen og Annika Langvad så imidlertid ud til at befinde sig vel på ruten i dagene op til løbet. En rute, der alligevel skulle vise sig vanskelig for de danske deltagere såvel som for resten af feltet.

Forventningerne til Annika Langvad var, som allerede nævnt, tårnhøje i kraft hendes status som verdensmester og et helt formidabelt forår. Hun var i manges øjne en naturlig favorit. Men fornuften og realismen skulle vise sig at holde stik. Batterierne var ved at være tomme.

Langvad fik i den første halvdel af løbet kæmpet sig op til frontgruppen, men det var en kortvarig affære, og da en punktering på en af rutens konstruerede rock gardens tvang hende til at skifte hjul i tech zone, var chancen for en skamleplads forvundet.

I sidste ende blev det til en 11. plads for Langvad. Og efterfølgende måtte hun ‘forklare sig’; sætte ord på, hvorfor det hverken mærkeligt eller en decideret skuffelse.

Som den til dato yngste deltager i mountainbike-konkurrencen ved et OL havde Simon Andreassen allerede sørget for én rekord. Resten af udbyttet fra de 31. olympiske lege blev de værdifulde erfaringer med et arrangement af denne størrelse, han i udgangspunktet kom efter.

Den danske mester startede fra en hærdelig placering i feltet, men måtte hurtigt sande, at det er ganske anderledes ved et eliteløb af denne størrelse.

Tidligt i løbet blev han fanget i trafik på en nedkørsel og fik ødelagt sin saddelpind. Efter en hurtig tur i tech zone var det tilmed klart, at Andreassen aldrig rigtig fandt sig tilpas på den nye saddel og døjede senere i løbet med kramper.

Han fik dog kæmpet sig igennem på en 34. plads og formåede at holde sig på omgangshøjde med vinderen (og i øvrigt slutte lige foran Peter Sagan).

De fleste danskere havde sat næsen op efter en dansk mtb-medalje i Rio, men selvom den udeblev, hæfter vi os ved, at Danmark efter et OL i 2012 uden deltagere, igen havde to deltagere til start. Og for første gang en gennemførende dansk rytter i dameklassen. Ved de 32. lege i Tokyo i 2020 er det langt fra urealistisk at forestille sig fire deltagere: To dameryttere og to herreryttere.

Nye danske talenter på vej
August var traditionen tro også måneden for ungdoms EM i mountainbike, der årligt afholdes i Østrig. Og traditionen tro var der meget at glædes og frydes over set med danske øjne.

Var OL ikke en den store sportslige succes for de danske terrænryttere, så kunne man konstatere, at endnu et dansk stortalent i Østrig hentede flere titler hjem til Danmark.

Alexander Young Andersen blev en værdig og i sidste ende suveræn Europamester i U17-klassen. Til trods for både hård modstand undervejs og ’benspænd’, der krævede en protest mod en schweizisk rytter (den blev accepteret af kommissærerne), før mesterskabet var i hus.

Sølvmedaljerne blev det også til, i begge de to U17-stafetløb, hvor Sofie Helby Petersen, Malthe Helbo Stubmark og Alexander Young Andersen dog måtte se sig slået af lokale ryttere.

Derudover viste også andre ryttere – Mie Saabye, Sofie Heby Pedersen, Maria Bertelsen, Hans Landbo, Mikkel Tybjerg – særdeles gode takter og kørte sig både som hold og individuelt til top 10 – i flere tilfælde også top 5 – placeringer. Og holdleder Bo Falck Hansen kunne konkludere, arven fra det seneste kuld af talenter er på vej til at blive løftet.

”Det bedste ved stævnet er dog, at det er virkelig godt for talentudviklingen”, forklarer Bo Falck Hansen i retrospekt.

”Det er en super gulerod for de unge, at der en gang om året er dette stævne, som man kan blive udtaget til. Sammenholdet ryttere og forældre imellem bliver styrket rigtigt fint af den uge, man er sammen. Arrangørerne balancere fint mellem konkurrence og ungdomslejr.”

Med tilføjelsen: ”I Danmark prioriterer vi at sende så mange afsted som muligt. I år var vi 35 børn og ca. 45 voksne/familiemedlemmer.”

Team Giant Scatto rydder NM XCM-podiet
De nordiske mesterskaber på maratondistancen i skulle finde sine vindere i august. Og her gjorde det hjemlige Team Giant Scatto rent bord, da Benjamin Justesen sejrede foran Klaus Niels og Anders Bregnhøj.

I dame elite gik mesterskabet til Marlene Jacobsen, mens Jens Emil Sloth Nielsen sejrede i U19 og dermed efter to gange sølv i 2016 kunne hænge guld om halsen. Mere forvent med guld i 2016 var Caroline Bohé, og hun kunne da også rejse hjem med mere U19-guld til samlingen.

Hansens Cykelløb – ny gravel event
Et ny type cykelevent så dagens lys den 20. august – Hansens Cykelløb. Et 125 kilometer langt (motions)cykelløb, hvoraf hovedparten blev kørt på grus og stier og dermed velsagtens kvalificerede sig til betegnelsen ’gavel race’. Eller i hvert fald et ’fusionscykelløb’ i stil med det efterhånden etablerede En Forårsdag i Hell-singør, hvor asfalt dog udgør underlaget på det meste af ruten.

Selv kaldte arrangørerne af Hansens Cykelløb det ”cross-cykling med en ægte gastronomioplevelse”. Men at der på ingen måde var tale om et almindeligt crossløb, blev samtidig slået fast: ”Hansens Cykelløbs vigtigste lighed med et traditionelt cykelcross race er cyklerne, som egner sig til alt terræn. Vi løber ikke med cyklerne. Vi kører helst uden om mudder, og der er ikke trapper og sandbunkere.”

Med tæt på 250 startende fik løbet en god start. Og med Sebastian Fini og Benjamin Justesen som de første i mål, blev ruten også ’tryktestet’.

4. plads ved VM for Master-ryttere
Sidst, men ikke mindst: På månedens sidste dag kørte årets suveræne danske mester i H40-klassen, Jens Gorm Hansen, sig til en flot 4. plads i sin aldersklasse ved UCI’s officielle verdensmesterskaber for Master-ryttere.

Det foregik i italienske Val di Sole, og med lidt over et minut op til 3. pladsen og endnu mere ned til 5. pladsen, var der aldrig tvivl om placeringen i det godt 30-mand store felt.


Annika Langvad træner på OL-ruten, her med sin team coach. (Foto: Thomas Bonne)
De danske OL-deltagere i mountainbike, Simon Andreassen og Annika Langvad. (Foto: Thomas Bonne)
VM-ruten var fuld af tekniske udfordringer, også for Annika Langvad. (Foto: Thomas Bonne)
Med Benjamin Justesen øverst og Klaus Nielsen og Anders Bregnhøj til sin højre og venstre side ryddede Team Giant Scatto podiet ved de nordiske mesterskaber.
Førsteudgaven af Hansens Cykelløb. (Foto: Martin Paldan | GripGrab Media Crew)
Ruten fik deltagerne ud i nyt terræn. (Foto: Martin Paldan | GripGrab Media Crew)

Del artiklen med dine venner

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Pin on PinterestShare on LinkedInEmail this to someonePrint this page

Adam har cyklet det meste af sit liv og i en årrække skrevet artikler om cykling, i de senere år med fokus på MTB og cyklecross. Langt hovedparten af Adams artikler er udgivet på Feltet.dk. // Thomas er tidligere landsholdsrytter i MTB og cyklecross, med mange DM-medaljer i samlingen. Til daglig direktør og coach ved AimHigh og med en Ph.d. i ilttransportkapacitet i bagagen.

Kommentarer er lukket.