Året der gik og gak i dansk terræncykling – januar-april 2016

I tre artikler ser XCCX.dk tilbage på 2016 i dansk terræncykling – et i enhver forstand interessant og anderledes år. I denne første del stilles der skarpt på månederne januar-april, hvor stenene blev lagt, til hvad der skulle være en flot, men også speciel sæson. (Foto: Armin M. Küstenbrück / EGO-Promotion)

2016 har været et bemærkelsesværdigt år inden for dansk terræncykling. Et år, som på flere måder kan – og formentlig vil – trække tråde adskillige år ind i fremtiden.

Navnlig på mountainbikescenen var 2016 noget særligt. De internationale sportslige triumfer har været store, og også på hjemmebane blev spændende, nye skridt taget. Men samtidig har der været noget nær kaotiske tilstande i kulissen. DCU’s organisatoriske og økonomiske problemer kom i den grad til at ryste dele af sportens bagland.

Heller ikke cyklecrossen er her gået ram forbi i den henseende, til trods for disciplinens fortsat stigende popularitet.

XCCX.dk har taget et kig på et år, hvor intet var helt, som det plejer i dansk terræncykling. Et år, som gik – og gak.

I denne første del ser vi tilbage på de første fire måneder af 2016 – januar-april. I den næste tid følger de øvrige to dele.

Simon Andreassen på vej mod sin første titel som Eliterytter – ved DM i cyklecross. (Foto: GripGrap Media Crew | Mikkel Beisner)
Caroline Bohé trak det længste strå i dameelitens løb, til trods for, at hun endnu ikke var seniorrytter. (Foto: GripGrap Media Crew | Mikkel Beisner)

JANUAR – CROSSKULMINATION FRA ÅRETS START
Det vil være synd at omtale januar som en måned, hvor der sker alverden. Men dog er måneden traditionelt set den, hvor årets nationale mesterskaber i cyklecross afvikles. Hvor crosssæsonen kulminerer.

Også herhjemme i Danmark, hvor den ældste af de to traditionelle terrændiscipliner efter årtiers pause atter skulle afholdes i Kalundborg. Den gamle købstad og tidligere magtfaktor i disciplinen i årene.

Over halvdelen af samtlige Danmarksmesterskaber på herresiden er i årenes løb blevet vundet af Kalundborgryttere, flest gange af navnkundige Henrik Djernis, som alene vandt titlen 16 gange i årene 1985-2002.

Men ikke siden 1992 havde Kalundborg huset mesterskaberne, så da årets løb skulle afvikles på Møllebakken, var det imødeset med spænding. Man kunne sige, at dansk cyklecross ’kom hjem’.

“Der er ikke så mange af rytterne, som kører i dag, der kender Møllebakken. Det er kun dem, som har kørt i mange år. Alligevel kan man godt fornemme, at de på grund af historien er lidt spændte på at køre deroppe. Og det er altså også et fantastisk sted til cyklecross,” lød det fra Henrik Djernis forud for løbet.

Mens et andet bysbarn, Kim Petersen, landstræner og tidligere tredobbelt dansk mester lovede ”klassisk cross” på en rute, som ”favoriserede den komplette rytter” – og spåede tilskuerne ”et adrenalinkick”.

Mere januar – punkt for punkt:

– Talenter slår til ved cross-DM
Danmarksmestre i de to seniorløb blev i øvrigt to af landet store talenter – Simon Andreassen og Caroline Bohé. For begges vedkommende var det deres første titler i seniorrækkerne. Andreassen var nyslået U23-rytter og trådte direkte ind i rollen som favorit og altså sejrherre, foran landets i flere år bedste, Kenneth Hansen.

Simon Andreassen sagde efterfølgende til Feltet.dk, at sejren var ”noget, jeg kan være rigtig stolt over. Mit første senior-DM blev til en sejr, og det er jeg virkelig glad for.” Og selvom der udefra set aldrig var reel spænding om sejren, følte han aldrig, at kampen var forbi – ”fordi vi lå så tæt hele tiden, men det var nok først på sidste omgang, at jeg vidste, at jeg var nogenlunde sikker, hvis jeg bare kørte i mål uden at lave noget lort.”

For Caroline Bohé var sejren endnu mere bemærkelsesværdig. I fraværet af den forsvarende mester, Annika Langvad, formåede Bohé at slå et andet talent på kvindesiden, Malene Degn, samt den tidligere mester, Margriet Kloppenburg – til trods for, at Bohé endnu var juniorrytter. Hun måtte da også kæmpe til det yderste:

”Jeg havde det virkelig hårdt til sidst, så jeg gjorde bare alt, hvad jeg kunne. Jeg vidste jo, at jeg havde de her forcer i spurten,” forklarede hun til Feltet.dk.

Et andet terræntalent, Sebastian Fini, valgte ikke at udfordre Andreassen og Hansen og tog sig i stedet i suveræn stil af U23-guldet. Mens Christian Duus Storgaard bemægtigede sig den ledige U19-trone.

– Klaus Nielsen, DM’s største overraskelse
Den måske mest overraskende medalje i samtlige eliteklasser, den tilfaldt såmænd Klaus Nielsen. Han klemte sig ind mellem Kenneth Hansen og Joachim Parbo, der tilsammen har syv DM-titler. Klaus Nielsen har vundet meget på mountainbiken, men havde i sin karriere aldrig tidligere været på podiet i et cyklecross mesterskabsløb.

I dagene op til DM omtalte han sig selv som ”fed” og ”fucked”, men på dagen spillede det, og på sin blog kunne han efterfølgende erkende, at cross DM ”blev kørt som et træningsløb, som bare gik over al forventning. At stemningen på møllebakken var i top, arrangementet spillede 100%, og de andre ryttere er fantastiske, er bare en stor bonus.”

– Koryfæerne
Henrik Djernis stillede i øvrigt til start i H50-kategorien og måtte nøjes med en femteplads, efter at legendens kæde knækkede kort efter start. Landstræner Kim Petersen stillede op i motionsklassen – og vandt bronze.

– Cross-VM
Ved det efterfølgende VM i belgiske Heusden-Zolder blev det ikke til topplaceringer, men Simon Andreassen kunne som enlig dansk U23-rytter – og forsvarende junior verdensmester – køre en godkendt 12. plads hjem. Kenneth Hansen blev nummer 47 i herre elite, mens de tre junior herreryttere, Christian Duus Storgaard, Andreas Lund Andresen og Carl Sørensen, endte som nummer hhv. 31, 35 og 61.

Klaus Nielsen blev en overraskende bronzevinder på Møllebakken. (Foto: GripGrap Media Crew | Mikkel Beisner)
Sebastian Fini tog sig af titlen i U23-klassen – løbet blev kørt, umiddelbart inden sneen begyndte at dale fra himlen. (Foto: GripGrap Media Crew | Mikkel Beisner)
Malene Degn var eneste danske kvinderytter i ilden i Sydeuropa i februar – i jagten på OL-kvalifikationspoint.

FEBRUAR – OLYMPIADEÅRET TAGER FORM
Med den danske cyklecross-sæson mere eller mindre overstået – tilbage var blot DCU-afslutninsløbet Grote Prijs CK Aarhus vol. VI i Århus samt de afsluttende løb i motionsløbsserien Soigneur CX Cup – var februar en klassisk ’mellem måned’. Nedtælling og forberedelse til forårssæsonen.

For de danske mountainbike-landsholdsryttere var måneden dog i mindre grad end vanligt en med formopbygning. Tidligere end normalt og langt tidligere end de fleste andre danske mountainbikere skulle de i ilden i Sydeuropa.

Formål: At indkøre point til OL-regnskabet, så ikke bare én, men to danskere kunne kvalificere sig til årets olympiade i Rio i august.

Annika Langvad, den kvindelige stjernerytter på Specialized-teamet, var mere eller mindre sikker, men på herresiden skulle der virkelig knokles for at få det til at ske.

Derfor havde landstræner Mads Bødker samlet en femmandstrup af U23-ryttere, foruden Malene Degn på kvindesiden, som allerede i februar drog til Grækenland for at deltage i en række løb under det samlede navn Salamina Island.

Og med succes, idet Simon Andreasen, Sebastian Fini og Niels Rasmussen allerede blot en uge inde i vintermåneden ragede vigtige point til sig.

Noget stort var på vej til at ske …

Mere februar – punkt for punkt:

– I Sydeuropa næsten fra årets start
Simon Andreassen var flere gange på podiet i det græske etapeløb, mens også Fini og Rasmussen kørte topplaceringer hjem. Anders Bregnhøj og Jonas Lindberg var også med fremme og bidrog til pointhøsten. Navnlig Lindberg viste gode takter i det sydeuropæiske.

Malene Degn kørte sig flere gang i top 5 og varslede fortsat fremgang og udvikling – og bidrog således også til, at OL-pladsen på kvindesiden syntes mere og mere hjemme.

– I Sydafrika – på vej mod topform
Andreassen deltog efterfølgende – og skaffede yderligere point – i et sydafrikansk XCO-løb i Cape Town, som han kørte som led i en træningslejr med sit nye, professionelle Specialized-mandskab. Det blev til en 4. plads, men hvad vigtigere var – topformen nærmede sig.

– Mere Sydeuropa
Sebastian Fini deltog i slutningen af måneden i Cyprus Sunshine Cup #1 – Afxentia på Cypern, hvor han i vanskeligt selskab kørte yderligere point hjem.

Og faktisk hører det også med til historien, at en eksklusiv gruppe af danske ryttere – Sebastian Fini samt Klaus Nielsen og Benjamin Justesen – allerede i slutningen af januar var taget til Spanien for i Costa Blanca Bike Race at køre par-etapeløb (Fini med tjekken og teamkammeraten på Brentjens Mountainbike Racing Team, Jiri Novak). Med hhv. samlet 6. og 14. plads var mountainbikeåret og den slutspurten i OL-kvalifikationen allerede der kommet godt i gang.

– Skiltning på danske spor 
I en helt, helt anden boldgade – i et andet spor fristes man til at sige – kunne tre af de bærende kræfter bag mulighederne for at dyrke mountainbike i Danmark i februar komme med en fælles erklæring. Naturstyrelsen, DGI og DCU’s Spor- og Naturudvalg havde sammen udarbejdet fælles anbefalinger til skiltning på mountainbikespor rundt om i hele Danmark.

De tre primære formål med ens praksis for skiltning på spor rundt om i landet var: At det skulle blive lettere at finde rundt, give bedre muligheder at køre spor, der passede den enkelte rytters evner – samt, og ikke mindst, at styrke sikkerheden ved tydeligt at angive sværhedsgrader. Her genbrugte man de fire farver, som kendes fra bl.a. skisport: Grøn, blå, rød og sort, hvor sidstnævnte angiver det sværeste niveau.

Farveindikationer af MTB-sporenes sværhedsgrader, som man kender det fra skisportsstederne, så dagens lys i 2016. Her fra Nordskoven i Silkeborg.
Simon Andreassen i Stellenbosch i Sydafrika.
Annika Langvad og makkeren Ariane Lüthi  (forrest) på vej mod triumf i Cape Epic. (Foto: Ewald Sadie/Cape Epic/SPORTZPICS)
Samlet sejr for tredje år i træk for den dansk-schweiziske duo. (Foto: Nick Muzik/Cape Epic/SPORTZPICS)

MARTS – FANTASTISK INTERNATIONAL SÆSON INDLEDES

På trods af en stribe løbsdeltagelser for de mange unge danskere begyndte MTB-sæsonen først rigtig med det europæiske forårs komme.

Vinderen af World Cup-finalen i 2015, Annika Langvad, startede traditionen tro (fristes man til at sige) sin sæson med det sydafrikanske etapeløb Cape Epic. Som forsvarende mester fra de to foregående sæsoner med makkeren Ariane Lüthi (tidligere Kleinhans) var forventningerne høje.

En energikrævende skilsmisse fra manden Erik Kleinhans havde resulteret i en mindre end optimal form for Ariane Lüthi, og det så da også hårdt ud for den ellers så sejsvante duo, der måtte tage til takke med 2. pladsen på de to første etaper.

I sidste ende sejrede stædigheden, erfaringen, team-work og en Annika Langvad i topform – og dermed blev 120 point sat ind på kontoen i OL-regnskabet.

Fulgte man løbets afsluttende etape via live stream på løbets hjemmeside, var man vidne til en stædigt kæmpende Langvad, der skubbede og trak sin makker i et forgæves forsøg på at tage den afsluttende etapesejr. Selvom det ikke lykkedes på den afsluttende etape, var det et tegn på ting i vente for Langvad. Et varsel for hende selv, hendes kommende konkurrenter – og alle os andre.

Selv forklarede Langvad, at ”konkurrencen i årets Cape Epic var langt hårdere, end den plejer at være, og samtidig var forskellen mellem min makkers og mit niveau større, end den plejer. Rent fysisk var vi ikke det stærkeste par.”

Mere marts – punkt for punkt:

– Opladning i Sydafrika
Under Team Specialized’s træningslejr mod Cape Epic havde Langvad fået selskab af endnu en dansker: Simon Andreassen. Turen til Stellenbosch i Sydafrika blev brugt til at bygge ovenpå en allerede stærk sæsonstart i Grækenland, og også for Andreassen var der større ting i vente (end 4. pladsen det blev til).

– Simons første ‘rigtige’ MTB-sejr
Jagten på de eftertragtede OL-pladser var for alvor gået i gang, og det ’OL-kvalifikationsarbejde’, som var blevet indledt i februar fortsatte. For nationerne nederst i tabellen var alle point vigtige i bestræbelserne på at sikre sig en af de eftertragtede pladser. Og i denne jagt kørte Andreassen sig til sin første internationale elitesejr.

Den danske delegation stævnede ud mod serbiske Novi Sad to weekender i træk for at deltage i et S1 og S2 etapeløb, der gav henholdsvis 120 og 80 point til regnskabet. Det blev samlet set til 200 point til Andreassen og oven i hans første internationale elite-triumf lå Danmark nu pludselig rigtig godt til i kampen om en mandlig rytter til OL.

I en tæt og mudret spurt lykkes det akkurat Jonas Lindberg at klemme sig foran Niels Rasmussen i årets Sramliga-åbningsløb. (Foto: Ib Reinhardt Hansen / ibry.dk)

APRIL – FOR ALVOR I GANG!
Sunshine Cup på Cypern, Cape Epic i Sydafrika, XCO-løb i Italien, Tyskland, Østrig, Tyskland og Schweiz – alle sammen løb, der uden for en olympisk sæson primært bliver brugt til at vejre konkurrencen, før årets første World Cup-afdeling.

Og alting så da også ud til at skride frem som planlagt. Nino Schurter spurtsejrede over Marco Fontana i Italien, mens Jolanda Neff slog et verdensklassefelt i tyske Bad Säckingen’s Sabine Spitz MTB Park. Her var var Annika Langvad også delvist på hjemmebane efter tilflytning til nabobyen Albbruck for 2016.

Det skulle dog blive en anden dansker, der triumferede i udkanten af Schwarzwald: Sebastian Fini tog sæsonens første sejr, da han krydsede stregen som vinder af U23-klassen, foran svenske Emil Linde.

“Jeg satte tempo på asfaltstigningen, og så lukkede jeg op. Men jeg sørgede for, at der var noget tilovers til sidste runde. Jeg er rigtig glad for sejren – det er en super start på mit nye hold,” lød det efter sejren.

Det blev dermed også Sebastian Finis første sejr for sit nye hold, Bart Brentjens MTB Team. Den danske mester, hvis Dannebrogstrøje ikke var blevet klar i tide, var på vej i form. Og med god timing forud for den første World Cup-afdeling i australske Cairns.

Senere samme dag kørte Simon Andreassen endnu en dansk sejr hjem, da han vandt første afdeling af amerikanernes løbsserie – US Cup, i Bonelli Park –, og OL-regnskabet så nu ud til at være i danskernes favør, når der skulle deles pladser ud sidst i maj.

Inden slaget om den første World Cup skulle stå, blev den hjemlige SRAM-liga skudt i gang. Hammel, der tidligere har lagt terræn til internationale UCI-løb i Danmark, var vært for første afdeling. En teknisk rute og et mudret underlag gjorde sit til en seværdig tvekamp mellem Niels Rasmussen og 18-årige Jonas Lindberg.

Sidstnævnte trak det længste strå og fik dermed sin første internationale sejr – og talentet kunne samtidig trække i den neongule nationale førertrøje og erklære, at:

”Der er en gylden mulighed nu [for at vinde samlet], og jeg vil gøre alt for det. Det er et stort mål.”

Mens Lindberg trak trøjen over hovedet, var Annika Langvad og Sebastian Fini på vej mod den australske regnskov ud for Great Barrier Reef. World Cup-sæsonen var på nippet til at gå i gang. Der var store ting i vente. Store ting!

Mere april – punkt for punkt:

– Fini fortsætter
At sejren i tyske Bad Säckingen ingen tilfældighed var, viste Sebastian Fini med fornem 4. plads i U23-klassens løb i årets første World Cup-løb. Hans bedste resultat i sportens vigtigste løbsserie til dato – og desværre også et resultat, der – ufortjent, men grundet senere dansk succes ved dette løb – måske forsvandt en smule.

Det ændrede dog ikke på, at Fini på fornemmeste vis havde startet sin sæson med en stribe internationale topresultater og mere end levet op til den chance, han var givet på sit nye hollandske hold.

– Annika slår til i Cairns
2015 blev et personligt gennembrud for Annika Langvad, da hun sejrede i italienske Val di Sole og tog sin første World Cup-sejr. En stribe succeser (inklusiv tre verdensmesterskaber samt altså tre samlede Cape Epic-triumfer) på marathon-distancen havde fået mange kommentatorer til at kategorisere Langvad som marathon-specialist. Til hendes store ærgrelse!

Med sejren i Val di Sole viste hun, at talentet rakte til mere end kun de lange distancer, og i april 2016 skulle vise sig at blive måneden og året, hvor hun satte en fed streg under dette.

Varmen, fugten og udfordringerne på ruten i nordøstaustralske Cairns var alt sammen udfordrende for Langvad før sæsonens første World Cup-afdeling.

Nerverne var udtalte i ugen op til løbet. Indtil Langvad valgte at kaste det af sig og køre sig til karrierens anden World Cup-sejr. Dér i den australske regnskov på den anden side af kloden fandt Langvad sin opskrift på, hvordan hun skulle gå til de største XCO-løb i verden. Og netop det kom til at kaste adskillige store sejre af sig i 2016.

I Cairns blev det til en sejr over schweiziske Linda Indergand, der i mål var sølle 10 sekunder efter Langvad. Sejren så dog aldrig ud til at være i fare. Langvad kørte kontrolleret og sikkert, udnyttede sine forcer og lagde pres på de rigtige steder.

Efterfølgende var det en overrasket, jublende og klar Langvad, der fortalte, at ”når først man ligger i front, er der en underlig stilhed og ro, der gør det lidt uvirkeligt, at man faktisk fører en World Cup” – samt at hun med sejren kunne gå til resten af sæsonen uden bekymringer.Endnu en World Cup-sejr var i hus, men festen var langt fra slut endnu.

– Søren Nissen – konge af Ardennerne
En ofte overset udenlandsprofessionel afrundede april med sejr i de belgiske Ardenner: Søren Nissen vandt for 3. år i træk løbet Roc d’Ardenne! Løbet, der er arrangeret af samme organisator, som blandt andet afholder Megavalance på Alpe d’Huez, er en del af en samlet international marathon-løbsserie. Ofte med store navne på startlisten.

Det er aldrig rigtig lykkedes for Nissen, der er bosat i Luxemburg og flere gange har været dansk mester på marathondistancen, at få tingene til at gå op i en højere enhed til VM. Men potentialet til at lave et godt VM-resultat viser den tidligere landevejsrytter hvert år i et større løb. Roc d’Ardenne blev altså alle gode gange tre for Nissen i 2016, og dermed blev en særdeles succesfuld april måned for de danske mountainbikere lukket.

– Betalingsspor på Sydfyn
I den hjemlige sporbyggerverden – og det er trods alt den, som forsyner de danske skove med officielle og velplejede MTB-spor – så et nyt og på flere måder anderledes spor dagens lys i april: Skovhuggeren i Egede Bakker på Sydfyn.

Det interessante og nye ved Skovhuggeren var (og er) ikke alene dets karakteristika som et spor med stort fokus på spektakulære, byggede elementer i træ og naturlige elementer – ”flotte og gennemtænkte løsninger”, som Sporguide.dk skrev. Men i lige så høj grad den organisatoriske konstruktion.

Sporet er et betalingsspor, der bygges, passes og drives non-profit af en forening med hjælp fra øvrige frivillige. Det er anlagt i samarbejde med lodsejeren Hvidkilde Gods og relevante myndigheder, med stor hensynstagen til skovens dyreliv og fortidsminder. Da området, hvor sporet løber, lejes af Hvidkilde Gods, går indtægter til skovleje samt til vedligeholdelse og udbygning. En donation fra Nordeafonden samt diverse andre sponsorater gjorde sporet muligt.

Foto: Specialized Racing
Annika Langvad snupper årets frste World Cup-afdeling. (Foto: Specialized Racing)
Som forsvarende dansk XCM-mester og i terræn ikke langt fra bopælen i Luxemburg sikrede Søren Nissen sig sejren i Roc d’Ardenne for tredje år i træk.
“Målet er, at Skovhuggeren med tiden skal udvikle sig til et af Danmarks bedste MTB-spor,” Morten Eeg, Formand, Foreningen bag Skovhuggeren.

Del artiklen med dine venner

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Pin on PinterestShare on LinkedInEmail this to someonePrint this page

Adam har cyklet det meste af sit liv og i en årrække skrevet artikler om cykling, i de senere år med fokus på MTB og cyklecross. Langt hovedparten af Adams artikler er udgivet på Feltet.dk. // Thomas er tidligere landsholdsrytter i MTB og cyklecross, med mange DM-medaljer i samlingen. Til daglig direktør og coach ved AimHigh og med en Ph.d. i ilttransportkapacitet i bagagen.

Kommentarer er lukket.